Galaxen vågner
af æonernes slummer
og tænder kosmos' hjerne
i støvet fra evigheden.

Hærskarer venter på
forløsningens triumf.

Ud springer arketyper
i søgende bølger
bag forståelsens grumme slør.

Håb fødes
i dvalende dyner
bag klarhedens alter.

Et romantisk strejf
eller en gnist
fra Mahler's rige
signalerer minder
om symfoniske længsler.

Gudernes pauker varmes op
og transformeres i lange skrig,
hvori glæden maser på.

Urdybets afgrunde spejler sig
i neurale konstellationer
bag meningernes vanvid.

Tiden får has
på sin venstre albue
og kanter sig rundt
om Moderen.

Fjerne væsener
ser på os
og undres over
vores sløvsind.

Den vediske bøn tager form
i intuitionens øre
uden noder og vished.

Mytiske figurer blander sig
i fostrenes våde mørke.

Skabelsens uendelige stilhed
brydes af viljens villen væren.

Et studium åbner sig
bag Selvets uforklarlighed.

Indre vulkaner gurgler
deres ildsøer ud
i lange dråber
af magnetisk torden.

Hans Find Andersen - 2001

Sol og sten
vi danser i cirkler
og er ingenting
lys der forandres
i stål og beton

Sol og glasskår
hærdede mure og plastic
her går vi med
bakterier, celler og sorg
til lyset forandres

Regn og kulde
vi fryser af ingenting
med åbne sår
griber vi efter lykken
og fanger en myg
i kådhed - er vi noget
for en dag.

Kirsten Wigen Steffensen - 2001

Og så kom regnet... Vinden tok fatt, og paraplyen vrengte seg. Jeg fikk nok. Orket ikke mer. Jeg var så lei av skyene. Jeg var så lei av regnet. Men mest av alt var jeg lei av ikke å ha kontroll over smerten. Så jeg kastet meg ut i det iskalde vannet. Jeg vet ikke om jeg ga fra meg kontrollen, eller om jeg mistet den. Jeg vet bare at det føltes bedre å hoppe i havet, enn å stå på land med en vrengt paraply. (ukjent)



The forest still whispers your name

Her death is a shadow, a memory on my wall   the cobwebs catch the bitter dust once a year, in August when the moon is full   and the room is empty.   She seeps through the cracks in the brickwork brushes my hair, asks me for a cigarette     dances on Friday night, drinks at the old rec, scents of youth on her lips where the blood dried.     The shadow lingers   for a moment, as her bones fall   to neat piles of ash on my bedroom floor   and she is gone, no more a smile but a whisper- of confessions, hidden     amongst murderous trees, evermore.

Written by Missy. (Miss_Sub)

 

Verden faller fra hverandre.

Og jeg tar alt av skyld.

Jeg startet dette kaoset.

 

Død er min eneste vei ut.

Min død vil rense verden.

Ånden min vil ikke bli igjen.

jeg kommer til å forsvinne for godt.

Livet mitt forbanner mine elskede.

Livet mitt ender snart...

 

En vegg dekket av blod.

Blod røde kniver på gulvet.

For en grotesk måte og ende mitt liv.

 

Fortiden min er mørk.

Ingen skal huske fortiden min.

Mitt pågående liv er et levende helvete.

I fremtiden er jeg begravet under jord og gress.

Og jeg rotner bort til støv og glemsel...

 

 

 

 

Forstyrret personlighet.

Forvridd, syk og uklar.

Aldri forstå realiteten.

Og stemmene forsvinner aldri.

Grotske mentale bilder

Som brenner seg i sinnet mitt.

Bryter ned og dør i fortvilelse...

 

Stemmene multipliseres.

Forvirrelse og misledning.

 

Schizophreni

sinnet mitt splittes.

 

Psykotiske illusjoner.

Tro er ikke for meg.

Voldelige, tøffe følelser...

Påvirker alle rundt meg.

Ekstrem paranoia.

Aldri stole på noen.

Ødelegger sinnet mitt, bit for bit.

Eksistens begynner å rustne...

 

Stemmene multipliseres.

Forvirrelse og misledning.

 

Schizophreni

Jeg vet aldri hvilken stemme som er meg.

Paranoia erobrer meg.

Lidelse eller sykdom?

Schizophreni..

 

De stirrer på meg.

Jeg stoler ikke på noen.

Og ingen er til å stole på.

 

Tanker om drap.

Alle er min fiende.

Stemmene vil at jeg dreper.

Hjernen min er ille.

Ødelegger sinnet mitt, bit for bit.

 

Stemmene multipliseres.

Forvirrelser og misledning.

 

Schizophreni

Jeg vet aldri hvilken stemme som er meg.

Paranoia erobrer meg.

Lidelse eller sykdom?

Schizophreni!

Soturri, 22 - 2010

Måske er det tankerne
der skaber barrierer
stopper hvert forsøg
på samhørighed
omdanner vilje til blokering
gør handling til stilstand
skaber denne uendelige opblomstring
af had
det giver ingen mening
øjnene ser det ikke
men usynlige bølger
af uvenskab
drukner
det spæde forsøg på sammenhold.

Dag efter dag
æder hinanden
falder til bunds
bundfældes
med millioner forbudte følelser
skaber et hav af erindring
om svigt.

Ida Pedersen

Å måle dere etter deres minste handling

er som å måle havets styrke

etter skummets svakhet.

- Khalil Gibran -

Den Frie Pik

Uden fortid
Uden tillæg
Uden forbehold
Uden samvittighed

Uden ønsker om andet end de næste ti minutter
Banker den sin lethed op i din nybarberede
Her er ingen forhindringer, intet på spil. intet.

Ommøblerer alt
Renser ud
Skubber alle problemer og al smerte
Længere op
Længere op
Op i livmoderen
Til kærlighedens hastigt glemte ar,

Som skriger
Som skriger af betydningsfuld smerte

Glem det
Glem dem
Den frie er nem
Den er der uden tillæg
Uden krav og krævelser
Uden at stille spørgsmål
Udgyder den sin sterile opium
Og forlader dig så igen.

Pænt af den at komme!

Erik From 110214