Natten er lys
som midsommernætter.
Oplyst af fuldmånens
skarpe skær.
Sort forvandlet til hvidt.
Sommerlængsler
rører sig utålmodigt i
drømmenes hus.
Kældrene
er fulde af håb.
Spøgelsesagtigt
træder haven frem
af mørket,
smiler som en rolig ven:
Vi mødes igen,
når naturen
er blevet grøn.
Er det som om det derude
vil sige.
Lyden af stilhed
fylder
stjernernes sange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar