Kvartet om os to

I

Stærk og strung
spændt som streng
står jeg ret
støbt af stål
Du er blød og varm, dine hænders flader
lader mig se sommerens solskin og
høre forårets sang
Var jeg blot helten,
er kun mig
Stærke arme
favner dig
stålsat liv
møder dig
Du er som en plæne med
fløjlsblødt græs, duft af blomster
stemmen kvidrer som fuglens næb

II
Hvor løb den dog hen, den tid vi havde
hvor blev den af, den drøm som gjorde livet virkeligt
alt gled blot ud
i havets bølger
huset på sandgrund væltede ned
alene på klippen sidder jeg nu,
ville hellere have været skyllet med
blevet et med havet,
et med det der svandt

III
Dansen toner
kalder nu
lader glæden
bære os
glemt er alle gamle sorger
væk er alt der skilte
Sindets lyse
glædeslamper
spreder nu de
mørke dampe.

IV
Dybe harmoni
sjælens kærtegn skaber,
gør så godt i hjertets stue,
dine øjne taler nu
Glade melodier
sender dine blikke,
det gør livet til en dag
mere end de blotte ord

(københavnerdigteren 2014)