Do you remember what we just did?

When I was Linnéa in the Sky with Diamonds...

Please tell me…

Do you remember what we just did?

When Linnéa was flying high of endorphins...

Yes

and yes,

it will be soon,

very soon,

no stress,

no,

soon,

very soon...

we will have those plays with pleasures,

joy and pleasures.

I need to tell you,

that here I am

as your most precious gift,

I adore you with all my being

and I'm praying

that each day by your side will be infinite.

I need to feel the power

of your role in my humble me.

I speak from my soul,

from where I miss you so,

I feed myself from our moments together,

from your look,

from those kisses we've exchanged

which say more than words can say.

Yes

and yes,

it will be soon,

very soon,

no stress,

no,

soon,

very soon...

we will have those plays with pleasures,

joy and pleasures.

I know that very soon,

will we be back together in our intimacy

and I at your feet,

as it is my illusion.

I adore you my Master

and though I know you know...

I need to tell you that

every second I breathe.

Yes

and yes,

it will be soon,

very soon,

no stress,

no,

soon,

very soon...

we will have those plays with pleasures,

joy and pleasures.

Miss Monique

Code: 1404040526626© 2014 Safe Creative

License: All rights reserved

I’m pretending like nothing,

I’m sitting pleasant in an armchair

I forget about everything,

the time and present

and everything else around me,

I’m feeling a butterfly under my skirt

and you do not make me blush honey,

I’m coming soon,

I’m feeling a butterfly under my skirt.

And I trust you honey,

I feel the throbbing fire

of your shivering body,

I want everything you have

and I know you want to give it to me

under my skirt.

We close the moon outside

and turn off the rising sun;

I am passionate

and I am yours,

I feel the throbbing fire,

my lips begins a rhythmical suction,

which accelerate your emotions

you're shivering with anxiety

and I crave to feel your desire and humidity;

now I want everything you have,

everything you have

NOW

under my skirt

we close the moon outside

and turn off the rising sun.

I am passionate

and I am yours,

I feel the throbbing fire,

then you invite me and with passion

to feel emotions of tides coming and go

like overwhelming tsunamis,

your body accelerates my emotions

and I feel a rush of passion

under my skirt.

You can feel my ecstasy

and you rush when you feel that instant,

in a wild swing,

with your body hot and wet.

Then,

then you come flowing

and I hear your moans of pleasure.

Under my skirt,

under my skirt.

I love you.

Miss Monique

Code: 1403260432458© 2014 Safe Creative

Todos los Derechos Reservados

det kan gjerne

gå sakte

bare det ikke

stopper opp

You will take me there,

to the room with endorphins of pain,

the room I can’t unlock.

Tight pearl satin rope

bites into my wrists and ankles

bound for my pleasure.

Let your words

twist my soul

and pull it though

the key hole

into the dark room

the room with endorphins of pain,

the room I can’t unlock

You will hurt me.

milking the endorphins,

from my most tender parts,

when you take me,

when you take me,

to the room with endorphins of pain,

the room I can’t unlock.

Taking me

beyond the bounds

of ecstasy

where I will float

high above,

through clouds of pleasure

drifting amongst

undreamt of faraway worlds

in the room with endorphins of pain,

the room I can’t unlock.

You will inhale my cries

and moans

like that first gasp

of a drowning woman

pulled from the waters

of certain death.

We will feed our hunger

like vampires inhaling

the life essence from

each others soul

living each eternal moment

as if there were no other,

here in the room with endorphins of pain,

the room I can’t unlock.

 A dark lust

deep within

screams and

must be fed.

Come, submit

my body so

I may free the

quintessence of me

being trapped

so deep and

helpless within.

You will take me there,

to the room with endorphins of pain,

the room I can’t unlock.

Miss Monique

Code: 1402050038023© 2014 Safe Creative

License: All rights reserved

http://www.smil-norge.no/index.php/8-informasjon/29530-kinkferansen-2014

C U

jeg står på øverste trinn
trappen fører til kjelleren
hva hindrer meg i å snuble

Galaxen vågner
af æonernes slummer
og tænder kosmos' hjerne
i støvet fra evigheden.

Hærskarer venter på
forløsningens triumf.

Ud springer arketyper
i søgende bølger
bag forståelsens grumme slør.

Håb fødes
i dvalende dyner
bag klarhedens alter.

Et romantisk strejf
eller en gnist
fra Mahler's rige
signalerer minder
om symfoniske længsler.

Gudernes pauker varmes op
og transformeres i lange skrig,
hvori glæden maser på.

Urdybets afgrunde spejler sig
i neurale konstellationer
bag meningernes vanvid.

Tiden får has
på sin venstre albue
og kanter sig rundt
om Moderen.

Fjerne væsener
ser på os
og undres over
vores sløvsind.

Den vediske bøn tager form
i intuitionens øre
uden noder og vished.

Mytiske figurer blander sig
i fostrenes våde mørke.

Skabelsens uendelige stilhed
brydes af viljens villen væren.

Et studium åbner sig
bag Selvets uforklarlighed.

Indre vulkaner gurgler
deres ildsøer ud
i lange dråber
af magnetisk torden.

Hans Find Andersen - 2001

Sol og sten
vi danser i cirkler
og er ingenting
lys der forandres
i stål og beton

Sol og glasskår
hærdede mure og plastic
her går vi med
bakterier, celler og sorg
til lyset forandres

Regn og kulde
vi fryser af ingenting
med åbne sår
griber vi efter lykken
og fanger en myg
i kådhed - er vi noget
for en dag.

Kirsten Wigen Steffensen - 2001

Og så kom regnet... Vinden tok fatt, og paraplyen vrengte seg. Jeg fikk nok. Orket ikke mer. Jeg var så lei av skyene. Jeg var så lei av regnet. Men mest av alt var jeg lei av ikke å ha kontroll over smerten. Så jeg kastet meg ut i det iskalde vannet. Jeg vet ikke om jeg ga fra meg kontrollen, eller om jeg mistet den. Jeg vet bare at det føltes bedre å hoppe i havet, enn å stå på land med en vrengt paraply. (ukjent)



The forest still whispers your name

Her death is a shadow, a memory on my wall   the cobwebs catch the bitter dust once a year, in August when the moon is full   and the room is empty.   She seeps through the cracks in the brickwork brushes my hair, asks me for a cigarette     dances on Friday night, drinks at the old rec, scents of youth on her lips where the blood dried.     The shadow lingers   for a moment, as her bones fall   to neat piles of ash on my bedroom floor   and she is gone, no more a smile but a whisper- of confessions, hidden     amongst murderous trees, evermore.

Written by Missy. (Miss_Sub)

 

Verden faller fra hverandre.

Og jeg tar alt av skyld.

Jeg startet dette kaoset.

 

Død er min eneste vei ut.

Min død vil rense verden.

Ånden min vil ikke bli igjen.

jeg kommer til å forsvinne for godt.

Livet mitt forbanner mine elskede.

Livet mitt ender snart...

 

En vegg dekket av blod.

Blod røde kniver på gulvet.

For en grotesk måte og ende mitt liv.

 

Fortiden min er mørk.

Ingen skal huske fortiden min.

Mitt pågående liv er et levende helvete.

I fremtiden er jeg begravet under jord og gress.

Og jeg rotner bort til støv og glemsel...

 

 

 

 

Forstyrret personlighet.

Forvridd, syk og uklar.

Aldri forstå realiteten.

Og stemmene forsvinner aldri.

Grotske mentale bilder

Som brenner seg i sinnet mitt.

Bryter ned og dør i fortvilelse...

 

Stemmene multipliseres.

Forvirrelse og misledning.

 

Schizophreni

sinnet mitt splittes.

 

Psykotiske illusjoner.

Tro er ikke for meg.

Voldelige, tøffe følelser...

Påvirker alle rundt meg.

Ekstrem paranoia.

Aldri stole på noen.

Ødelegger sinnet mitt, bit for bit.

Eksistens begynner å rustne...

 

Stemmene multipliseres.

Forvirrelse og misledning.

 

Schizophreni

Jeg vet aldri hvilken stemme som er meg.

Paranoia erobrer meg.

Lidelse eller sykdom?

Schizophreni..

 

De stirrer på meg.

Jeg stoler ikke på noen.

Og ingen er til å stole på.

 

Tanker om drap.

Alle er min fiende.

Stemmene vil at jeg dreper.

Hjernen min er ille.

Ødelegger sinnet mitt, bit for bit.

 

Stemmene multipliseres.

Forvirrelser og misledning.

 

Schizophreni

Jeg vet aldri hvilken stemme som er meg.

Paranoia erobrer meg.

Lidelse eller sykdom?

Schizophreni!

Soturri, 22 - 2010

Måske er det tankerne
der skaber barrierer
stopper hvert forsøg
på samhørighed
omdanner vilje til blokering
gør handling til stilstand
skaber denne uendelige opblomstring
af had
det giver ingen mening
øjnene ser det ikke
men usynlige bølger
af uvenskab
drukner
det spæde forsøg på sammenhold.

Dag efter dag
æder hinanden
falder til bunds
bundfældes
med millioner forbudte følelser
skaber et hav af erindring
om svigt.

Ida Pedersen

Å måle dere etter deres minste handling

er som å måle havets styrke

etter skummets svakhet.

- Khalil Gibran -

Den Frie Pik

Uden fortid
Uden tillæg
Uden forbehold
Uden samvittighed

Uden ønsker om andet end de næste ti minutter
Banker den sin lethed op i din nybarberede
Her er ingen forhindringer, intet på spil. intet.

Ommøblerer alt
Renser ud
Skubber alle problemer og al smerte
Længere op
Længere op
Op i livmoderen
Til kærlighedens hastigt glemte ar,

Som skriger
Som skriger af betydningsfuld smerte

Glem det
Glem dem
Den frie er nem
Den er der uden tillæg
Uden krav og krævelser
Uden at stille spørgsmål
Udgyder den sin sterile opium
Og forlader dig så igen.

Pænt af den at komme!

Erik From 110214

Please her Mistress

by Red Goddess

Dressed only in cuffs and collar
She waits at Mistress feet
To follow every command
No demand too foreign

For to please her Mistress
This pet will give her all
Body, mind and soul
With eyes fixed she awaits

To please her Mistress
Pain accepted without regret
For through that she focuses
All her responses but for one purpose

To please her Mistress

Tårer        

Tårene som triller
Når jeg slipper
siste lille rest
av kontroll
Jeg overgir meg
fordi jeg vet
Du passer på


Tårene som triller
følelsene som blir
for overveldende
jeg flyter bort
vet ikke helt
hvor jeg er


Tårene som triller
jeg har vondt
klynker og skjelver
smerten er for sterk
men jeg stopper Deg ikke
vet Du passer på


Tårene som triller
jeg savner Deg
det gjør vondt
jeg savner oss
savner overgivelsen
det overveldende
jeg savner smerten
ønsker å stoppe
disse tårene




lailur 2013 - FL

Poetry by the Masters

 

Wimpy's Poem for the Sea Hag by E. C. Segar We slew our foes,   My sweetheart and me And streams of Corpuscles   Flowed to the sea All over the walls and on the floor Were buckets and buckets and buckets of Gore We stepped on their necks,   On those slippery decks, As my sweety and me went aft.   And amid all this,   She gave me a kiss, And amid all this we laughed! For she was the Hag of the Seven Seas,   And I was her understudy, And never a tremor ran through her knees,   Though decks were befouled and ruddy. In the depth of her eyes   Was the Blue of the Skies As well as the shadows of night.   And I'll sing her love's song E'en though she's all wrong   For I, too, am not in the right.

Det er bedre å snuble i riktig retning,

enn å gå med faste skritt feil vei.

If:

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
Is equal to;
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

Then...
H+A+R+D+W+O+R+K ;
8+1+18+4+23+15+18+11=98%

K+N+O+W+L+E+D+G+E ;
11+14+15+23+12+5+4+7+5=96%

L+O+V+E;
12+15+22+5 = 54%

L+U+C+K ;
12+21+3+11 = 47%

None of them makes 100%.
Then what makes 100% ???
Is it Money?
NO !!! M+O+N+E+Y= 13+15+14+5+25=72%

Leadership?
NO !!! L+E+A+D+E+R+S+H+I+P= 12+5+1+4+5+18+19+8+9+16=97%

Every problem has a solution,
only if we perhaps change our "ATTITUDE".

A+T+T+I+T+U+D+E ;
1+20+20+9+20+21+4+5 = 100%

It is therefore OUR ATTITUDE towards Life and Work that makes
OUR Life 100% Successful..

Amazing mathematics of life!

En tungas fuktiga spår…

 21 December, 2013 by curvycat1234

  

Min tunga lämnar ett tydligt budskap på hennes rygg när jag låter den vandra ned mot hennes skinkor. Lämnar ett spår som inte ljuger. Ger hennes den bekräftelse hon så suktar efter. Det råder inga tvivel. Jag vill ha henne. Hon vet det nu. Jag vill ha henne. Inte bara nu.
Hon har inte vågat. Hon har velat, men inte vågat. Inte litat på det jag har sagt och inte velat se det jag har gjort. För henne. För att få henne. För att ha henne här framför mig. Naken. Sårbar. Så in i helvete vacker.
Det är inte alls hon som är sårbar. Det är jag. Det går som elektriska stötar genom min kropp när min tunga rör hennes hud. När mina händer glider in under hennes bröstkorg och kupar hennes bröst. När jag andas in hennes doft. När jag uppfattar hennes tunga andhämtning. Då hugger det till i mig. Inte bara av lust. En enorm ömhet för henne sjuder inom mig. För kvinnan som har förtrollat mig. Utan att förstå vad hon har gjort har hon försatt allt upp och ned.
Mina händer släpper taget om hennes bröst och vandrar ned mot hennes skinkor. När jag med tungan når början av hennes skåra så drar jag isär hennes skinkor blottar hennes anus och fitta. Hon ligger alldeles still, men när jag låter tungan rita sitt fuktiga spår i hennes skåra så stönar hon och möter min mun med hennes stjärt. Tungan glider nedåt och når hennes fuktiga fittöppning. Istället för att tränga in med tungan så gör jag den platt, öppnar min mun och trycker tungan ned mot hennes klitoris så att jag begraver hela min mun i hennes fitta. Läpparna suger in hennes kött, hittar fram till den svullna klitoris och låter tungan leka samtidigt som mina fingrar tar ett hårt tag om hennes rumpa för att dra henne ännu närmare mig.
Jag särar upp hennes fitta och slickar henne bakifrån. Vill ha henne i min mun. Hela hennes fitta. Vill smaka, röra, slicka, suga. Vill in. Vill penetrera. Vill in i henne. Vill att hon möter min mun genom att pressa sin fitta mot mig. Vill känna henne gunga mot min mun. Höra henne flämta allt högre.
…vill få henne att komma. Stöna rakt ut och viska mitt namn.
Och det gjorde hon. Många gånger. Men sen gick hon tillbaka till honom. Och lämnade mig ensam kvar…
…men min tungas fuktiga spår glänser fortfarande på hennes innersta. Kelar med henne. Smeker henne ömt. Hon vet det bara inte. Men jag vet…



Året 2013 - hvor de aller fleste ting som skjedde i livet, var utenfor min egen kontroll. Fruktbart var det likevel for sjelen.
Kroppen dog, kan nok trenge sin tid til å komme tilbake dit den var.
Enkelte frø er sådd, uten at resultatet er gitt. Hvilken retning går endringen i?

Monstrene lar meg ikke være

 

 

Monstrene lar meg ikke være

 Jeg vil ha fred

mulighet til å kunne tenke

uten stemmene

uten mørket

la alt det vonde forsvinne

Jeg skulle ønske det var enkelt

jeg kunne leve

uten å tenke på døden

som noe bra

vet ikke hva et liv er

Livet er et spill

den som dør først

er den som vinner

alle vi andre står igjen

og undrer hva som skjedde

Alt gjør vondt

å smile 

vet jeg ikke lenger hvordan gjøres

som en tapt drøm

langt i det fjerne

Jeg vil ikke dø

Jeg er ikke glad i døden

døden virker bare bedre

mer fredfull

gir meg håp om stillhet.

 

 

Skrevet av EtPsyktLiv 11. des. 2013

 

Jacob Arendt

 

Jeg ved intet om stjerner


Snigskytten

• Om
• 4 tekster

6	Jeg ved intet om stjerner Jeg ved intet om stjerner · Men det er vist også dem lige meget · De ... [...] Digte  1 dag, 22 timer siden
5	Forskellen Det er populært at gøre en forskel · Mange mener, de gør en forskel... [...] Aforismer og gruk  2 dage, 20 timer siden
3	Erling og Anton Hvert år var Anton på sommerferie hos sin bedstemor og bedstefar.... [...] Noveller  4 dage siden
3	Den værdige abe Nu bliver du sikkert sur, · når jeg siger, at aben i bur · er mere væ... [...] Rim og vers  6 dage siden

Puls: 60,6

Publiceret: 4

Afgivet: 48

Modtaget: 17

Jacob Arendt (f. 1967)

Erhvervsøkonom af uddannelse. Tidligere hjemløs, nu eneboer. Lidt af en sprognørd, har tidligere arbejdet som korrekturlæser. Jeg skriver primært noveller, selv om jeg også kan føje digte og romanudkast til min meritliste. Jeg har en forkærlighed for at skrive historier af … [...]allegorisk karakter. Det betyder, at de evige og åbenlyse paradokser har en vigtig rolle at spille i mine tekster (såsom at det er umuligt at beskrive tavsheden uden at bryde den). Jeg lader humoren komme til sin ret, dér hvor den kan forenes med beskrivelsen og fortællingen om det absurde. Det kunne f.eks. være om et fænomen som "krigsforbrydelser" (hvornår er krig ikke en forbrydelse?). [^]

Jeg ved intet om stjerner
Men det er vist også dem lige meget
De reagerer ikke, når jeg går tur om natten
De er her bare

Jeg ved intet om mennesker
Men det er vist også dem lige meget
De reagerer ikke, når jeg passerer dem forbi
De er her bare

Jeg ved intet om mig selv
Det gjorde jeg heller ikke som barn
Socrates tog fejl
For hvad er der egentlig at kende til?
Jeg er her bare



Emma Poppe

 

 

Mørkesyn

Når nattens mare rider

• Om
• 1 tekster

1	Mørkesyn Når jeg vågner, er der mørkt, og når jeg kommer hjem, er der mørk... [...] Kortprosa  1 dag, 17 timer siden

Puls: 17,2

Publiceret: 1

Afgivet: 2

Modtaget: 1

Emma Poppe (f. 1993)

Min kærlighed til at skrive startede for alvor et helt særligt efterår. En helt særlig tid, hvor livet for alvor kunne mærkes, og der ingen vej var tilbage.
Tak for mod, tekst og tårer. Skriveholdet på Nørgaards, efterår 2012.
Mit navn er Emma, jeg er 20 år gammel og hvis man skal … [...]sætte en mærkat på mig, vil det mest passenede nok være film- og medieblæksprutte. Jeg kan og vil lidt af hvert. Jeg laver film, tager billeder og skriver et par ord ind i mellem.
Jeg er forevigt min egen største kritiker. [^]

Når jeg vågner, er der mørkt, og når jeg kommer hjem, er der mørkt. Måske lægger jeg faktisk ikke mærke til, at der er lyst. Jeg kan mærke mørke. Jeg er mørk.

Jeg tør godt vove at påstå, at jeg er den første, der står op i hele min klasse. Lige der, hvor natten nægter at forsvinde, så der kan blive plads til endnu en morgen. Vågner op, og kan lugte rutinen. Jeg skal sørge for, at de små kommer op og i skole. Hver dag. Og så skal jeg sørge for, at jeg selv kommer afsted. Det er måske alligevel den største udfordring.

Der er koldt i trappeopgangen i dag. Min ånde er synlig allerede inden jeg kommer ud på gaden. Cykelturen på vej til skole er lang, og den bliver aldrig kortere. Jeg ved, hvad der venter mig, og så alligevel ikke. Det er her, hvor masker og løgne bor. Jeg låser min cykel, men til ingen nytte. Intet våben i verden ville hjælpe.
I lokale 37 har de andre som sædvanligt gemt den samme plads til mig. Forrest, så de alle kan se mig. Eller se igennem mig. Jeg kan høre lyden af små foldede sedler, der passerer bordene i klassen. Ingen kommer forbi mit bord. Mit tomandsbord, som jeg ikke deler med nogen. Bordoverfladen er fyldt med ridser. Ridser, som er blevet til ord. Ord til sætninger, som ridser mig indvendigt.
Sammenkrøllet madpapir rammer mig i nakken. Lige der, hvor det gør mest ondt. Ordene omkring mig føles som stemmer under vandet. Forvrængede og uigenkendelige. Jeg behøver ikke vand, for at føle, at jeg drukner. Jeg er en af dem, som drukner dagligt. Drukner i en strøm af ord, der tærer mig. Og dog, jeg trækker stadig vejret.
Timerne er lange, og jeg slipper ikke. De griner af mig, når jeg siger noget. Hvis jeg siger noget. Jeg finder mig i det. Det er ikke mit valg, det er deres. Vi lærer hvad andre lever efter, men for dem eksisterer kun én verden. De kender ikke til andre, og slet ikke min.
Ingen vil sidde på første række i mit liv.

På gangene vandrer jeg hvileløst, og leder forgæves efter ro. Det står skrevet på indersiden af mine øjenlåg. Glasagtig og ganske alene. Den røde graffiti på badeværelsesfliserne rækker ud efter mig. Den taler til mig. Rammer mig. Ingen kender mig, men man skulle tro, at de gjorde.
Tilbage i klassen bliver der hvisket, når jeg går ind. De kigger ikke på mig, men jeg ved, de ser mig. Jeg efterlod min taske i klassen, og nu er der svinekød i. De nyder at se mig smide det i skral-despanden. Jeg kan mærke deres stirrende blikke, selv når jeg ligger med hovedet på min pude. De hvisker til mig i søvne, skriver ting på min nethinde. Stempler mit ansigt, og lænker mig til ord.
Se mig i øjnene.

Hjemme hos mig er man fattig uden værdier. Men de gør mig fattig. De har taget mine øjne. Med deres handlinger lægger de en pistol i mine hænder. De gør mig hul indeni, og hvert skridt de tager, er en millimeter på aftrækkeren. De kvæler mig, mens mit hjerte hamrer. Jeg kan skrige, men siger ingenting. Træder vande indtil lavvande, når klokken ringer ud.
På cyklen hjemad får jeg en smule luft, indtil jeg fanges af min egen labyrint. Mit spindelvæv af tanker, der alle krydser hinanden. Alt hænger sammen. Alligevel ser jeg ingen sammenhæng.
Jeg lader ingen komme tæt på. Jeg er død for mig. Man vender sig til det. Du vender dig til mør-ket. Stilheden, der larmer. Mængden af ensomhed. Man kan håbe på lys, men det er svært at fore-stille sig. Når andre rør dig indeni, så dybt, bliver du først forandret. Du behøver ingen andre.

Jeg kan lade min verden ligge lige her. Natten kender alle mine hemmeligheder. Der er koldt, og snart starter en istid i mit indre. Kan ikke finde hen hvor verden vil lade mig hvile. Fanget bag mine øjenlåg.

Jeg kan se hele verden bag mig nu.

 

 

 

I min aftenbøn beder jeg til
At jeg ikke vågner igen næste morgen

I mine drømme falder jeg ned fra en klippe
I mine mareridt er jeg vågen

I mine drømme holder jeg op med at ånde
I mine mareridt banker mit hjerte stadig

I min aftenbøn beder jeg Gud
Om at skåne min sjæl

 

 

Alda M. Nielsdóttir (Wavie)

Min Ataraksia utgjør kroppens uforstyrrelighet, hjernens og tankenes sinnsro og min sjelsstyrke. 

Jeg viser indre harmoni og uberørthet og uavhengighet av alle lykkens omskiftelser.

Avhengig av en resultatorientert struktur konkretiseres relasjonene eller sagt på en annen måte: vesentligheten.

evigheten er

mitt liv

jeg lever evig

Min skjønne, jeg elsker deg for din nydelige skikkelse, for den kunsten du skaper, i maling, i sengen og i diktning, men mest fordi vi ser inn i hverandres hjerter, leser hemmeligheter og viser tillit og opphever tiden.
Tom McGrath





I mitt univers
det parallelle
står ingenting
skrevet i sanden
bølgene finnes ikke der
selv ikke for å viske det ut

There’s a new game

We like to play you see

A game with added reality

You treat me like a dog

Get me down on my knees

We call it master and servant

We call it master and servant

It’s a lot like life

This play between the sheets

With you on top and me underneath

Forget all about equality

Let’s play master and servant

Let’s play master and servant

It’s a lot like life

And that’s what’s appealing

If you despise that throwaway feeling

From disposable fun 

Then this is the one

Domination’s the name of the game

In bed or in life

They’re both just the same

Except in one you’re fulfilled

At the end of the day

Let’s play master and servant

Let’s play master and servant

Let’s play master and servant

Come on, master and servan

Depeche Mode – 1984

Hvis en kvinnes høyre ben var lunsj, og det venstre middag; skulle jeg gjerne småspise mellom måltidene! 

Hva sier du til en Domina med balltre? 

Ingenting!

I like you so much that when I see you I get a boner, not like a penis boner but... 

A heart boner 

A heart on 

An affection erection

Ensomhet takles. 

Det gjør ikke Ingensomhet!

La Oss Leve, min Lesbia, la Oss leve og Elske, 

og GI SÅ blaffen jeg Allé utelatt sikker Gamle Menn og DERES sludder. 

Solen GÅR OPP og ned 

menn for OSS-eh Lyset kortvarig, 

Nar Natten Endelig Kommer, da blir den Evig. 

Kyss meg Tusen Ganger, SÅ Hundre Ganger Til, 

deretter nok en Tusen og SÅ Hundre IGJEN. 

Da, NAR NOK Vi har Kommet Opp Til handlekurv Flere Tusen 

la Oss mikse dem OPP SÅ vi mister tellingen 

og HVIS noen skulle ha sett In Oss Ut av Misunnelse, 

la skinke OGSA BLI forvirret

Cutullus – Carmen 5