min blues gjør deg yr
herlig lokkende toner
i ditt øre
ditt blikk
kan bare bety en ting
Om mig
- Stene Anker
- Oslo, Norway
- Nysgjerrig. Autodidakt. Frilanser. Musiker. Skribent. Meningsfull. Byråkrat. Meg selv, på de fleste plan, med stor nysgjerrighet for livet utenfor det såkalte normale. Tilhenger av det rettferdige og samarbeid på tvers av alt. Leser og skriver der jeg har lyst. Fetisjist, hedonist, eksibisjonist, og biseksuell. Pround to be a member of FRI/LLH, Sex&Politikk, SMil Norge og Oslo BDSM! ⊙ Oslo C · steneanker@gmail.com steneanker.wordpress.com
mandag den 31. maj 2010
søndag den 30. maj 2010
lørdag den 29. maj 2010
fredag den 28. maj 2010
ordene mine
strømmer til deg
med ønsker om
det du vet
de neste timers slit
tapper deg for krefter
jeg vil gi deg masse tilbake
gjennom stryking av ditt hår
mine hender stryker varsomt
over dine muskler
løfter deg mykt i mine armer
styrken din kommer tilbake
når du kjenner mine lepper
sakte stiger våre krefter sammen
våre kropper smelter sammen
jeg kjenner dine dufter
etter mange mils ferd
strømmer til deg
med ønsker om
det du vet
de neste timers slit
tapper deg for krefter
jeg vil gi deg masse tilbake
gjennom stryking av ditt hår
mine hender stryker varsomt
over dine muskler
løfter deg mykt i mine armer
styrken din kommer tilbake
når du kjenner mine lepper
sakte stiger våre krefter sammen
våre kropper smelter sammen
jeg kjenner dine dufter
etter mange mils ferd
tirsdag den 25. maj 2010
søndag den 23. maj 2010
min hånd ved din rygg
trådene er harde
klarer å løsne knuten
korsettet åpnes
sakte og sikkert
brystene velter fram
flotte som bare det
mine kinn
mot din herlige byste
jeg kjenner sakte på deg
over hele kroppen
nakenheten din
tirrer meg
gir så mye
stiv blir jeg
bare ved å lukke øynene
dine hender
er over hele meg
jeg tar deg dypt
våre lyster blomstrer
i vår felles hygge
sammen kommer vi
i en herlig kaskade
av kroppslige utforskligheter
trådene er harde
klarer å løsne knuten
korsettet åpnes
sakte og sikkert
brystene velter fram
flotte som bare det
mine kinn
mot din herlige byste
jeg kjenner sakte på deg
over hele kroppen
nakenheten din
tirrer meg
gir så mye
stiv blir jeg
bare ved å lukke øynene
dine hender
er over hele meg
jeg tar deg dypt
våre lyster blomstrer
i vår felles hygge
sammen kommer vi
i en herlig kaskade
av kroppslige utforskligheter
lørdag den 22. maj 2010
fredag den 21. maj 2010
jeg møter blikket hennes
jeg hjelper henne stå
jeg holder pusten og kysser hennes hånd
jeg ser henne rødme
hennes kinn er røde nå
jeg lukter på håret og kysser henne på pannen
det bringer meg glede
å høre henne snakke
jeg tar hånden hennes og kysser henne på kinnet
jeg føler huden hennes
jeg holder ansiktet hennes og kysser leppene
vår kjærlighet er sann lidenskap som begynner nå
jeg stryker hennes former og kysser hennes hud
våre lidenskap strømmer som sommerregn
vår kjærlighet er oppfylt når vi kysses igjen
i etterglød og omfavnelse
vi snakker om kjærlighet
jeg hjelper henne stå
jeg holder pusten og kysser hennes hånd
jeg ser henne rødme
hennes kinn er røde nå
jeg lukter på håret og kysser henne på pannen
det bringer meg glede
å høre henne snakke
jeg tar hånden hennes og kysser henne på kinnet
jeg føler huden hennes
jeg holder ansiktet hennes og kysser leppene
vår kjærlighet er sann lidenskap som begynner nå
jeg stryker hennes former og kysser hennes hud
våre lidenskap strømmer som sommerregn
vår kjærlighet er oppfylt når vi kysses igjen
i etterglød og omfavnelse
vi snakker om kjærlighet
uskyldig massasje
et jomfruskip seiler
jeg vil vise deg vei
på reisen
fingrene navigerer hver posisjon
med ønsker bare en kvinne kan forstå
du kjenner kraften i deg
jeg tar deg
i din erotiske lengsel
jeg lå med ansiktet ned
etter ditt eget ønske
du kom rundt og satte bena spredt
hodet mitt mot ditt glatte kjønn
du vugget til gripende rytmer
håret feier over ansiktet
svaiende mellom lårene
står min stive
og viser takknemlighet
jeg lot min tunge tirre deg
et jomfruskip seiler
jeg vil vise deg vei
på reisen
fingrene navigerer hver posisjon
med ønsker bare en kvinne kan forstå
du kjenner kraften i deg
jeg tar deg
i din erotiske lengsel
jeg lå med ansiktet ned
etter ditt eget ønske
du kom rundt og satte bena spredt
hodet mitt mot ditt glatte kjønn
du vugget til gripende rytmer
håret feier over ansiktet
svaiende mellom lårene
står min stive
og viser takknemlighet
jeg lot min tunge tirre deg
Minder
Af Percival Fortescue
ventet, uventet
som brostensklaprende gadedrengetræsko
larmende ubehagelighed
fra fortiden
fra i går
uventet, ventet
som erindringsfisk
fine, glidende og brydende
blanke, hurtige
fra i går,
og snart i dag
og i morgen
springer de frem
ubevidst, bevidst
trænger de sig på
ventende, afventende
fra uundgåelighedens mørkekammer
fra en tid
som ikke glemmes
eller ikke huskes
fra den gang hvor alting var.........
Af Percival Fortescue
ventet, uventet
som brostensklaprende gadedrengetræsko
larmende ubehagelighed
fra fortiden
fra i går
uventet, ventet
som erindringsfisk
fine, glidende og brydende
blanke, hurtige
fra i går,
og snart i dag
og i morgen
springer de frem
ubevidst, bevidst
trænger de sig på
ventende, afventende
fra uundgåelighedens mørkekammer
fra en tid
som ikke glemmes
eller ikke huskes
fra den gang hvor alting var.........
Jeg elsker dig
Af Eskild Kristiansen
Ånd frit
det er din luft
det er din jord, det er dit ansvar,
din fornuft
dit overblik, din fantasi
dit åbenlyse syn
din apati
din arv, din gæld
din sønderknuste hal
hvori du gemmer dig.
Dit år og din dag
det er din store
lejrbåls facon.
din evne til at finde rundt
din tilstrækkelighed
din krop dit rum
dit intellekt
din evne til at være dum
din ret til at være jævn.
din skønhed
uden lige i dig selv
uden modsætning
din musik
din lyd er smuk, din klang er ulidelig, din tone er ny.
Din gren, din kvist, dit blad, dit liv, din krone
dit krav og din trone
din grav og din blomst
din kunst
du er kunst
du udstilles, men ikke af din ejer
din energi, giver du den ud?
Eller tager du den fra andre?
Eller fra dig selv?
Din gennemgang, din rekreering
og din akatolske krumning i et blænd
din blindhed, din blundende kjortel
Dit ønske, er det en drøm?
Eller er det et ønske om en drøm?
Eller om at miste en drøm?
Din drøm
du er en drøm
din smag og din lugt
dit syn dit indebrændte talent
din... bare din
du er dig din og deres
og din egen, den, du deler
du deler den da, ikke?
Så hver kun får en halv.
dit mod, din tapperhed, dit øje for kolik
din okkulte stjerne
dit navn dit hjem
hvor bor du nu? Bor du i lande?
Eller i gener?
Eller kun i ét land, måske i-gen?
Dit håb af stål, holder det tæt?
Holder det vand?
Holder du ved det?
Holder det da ved dig?
Eller af dig?
Gør du selv?
din gerrighed
din åbenhed
din naivitet
din charme og din selvtillid
Ånd frit
du er så skøn
det er dit ansvar
eller er det mit?
Gu er det ej, det er dit.
Du er din
til du giver dig væk
Af Eskild Kristiansen
Ånd frit
det er din luft
det er din jord, det er dit ansvar,
din fornuft
dit overblik, din fantasi
dit åbenlyse syn
din apati
din arv, din gæld
din sønderknuste hal
hvori du gemmer dig.
Dit år og din dag
det er din store
lejrbåls facon.
din evne til at finde rundt
din tilstrækkelighed
din krop dit rum
dit intellekt
din evne til at være dum
din ret til at være jævn.
din skønhed
uden lige i dig selv
uden modsætning
din musik
din lyd er smuk, din klang er ulidelig, din tone er ny.
Din gren, din kvist, dit blad, dit liv, din krone
dit krav og din trone
din grav og din blomst
din kunst
du er kunst
du udstilles, men ikke af din ejer
din energi, giver du den ud?
Eller tager du den fra andre?
Eller fra dig selv?
Din gennemgang, din rekreering
og din akatolske krumning i et blænd
din blindhed, din blundende kjortel
Dit ønske, er det en drøm?
Eller er det et ønske om en drøm?
Eller om at miste en drøm?
Din drøm
du er en drøm
din smag og din lugt
dit syn dit indebrændte talent
din... bare din
du er dig din og deres
og din egen, den, du deler
du deler den da, ikke?
Så hver kun får en halv.
dit mod, din tapperhed, dit øje for kolik
din okkulte stjerne
dit navn dit hjem
hvor bor du nu? Bor du i lande?
Eller i gener?
Eller kun i ét land, måske i-gen?
Dit håb af stål, holder det tæt?
Holder det vand?
Holder du ved det?
Holder det da ved dig?
Eller af dig?
Gør du selv?
din gerrighed
din åbenhed
din naivitet
din charme og din selvtillid
Ånd frit
du er så skøn
det er dit ansvar
eller er det mit?
Gu er det ej, det er dit.
Du er din
til du giver dig væk
I ingenmandsland
Af Birgitte Ravn Falk Hansen
Svæver i
ingenmandsland, ser
ikke ned efter noget
eller nogen, følger
vægtløst vindens
bærende kræfter,
vuggende, hvirvlende.
Blodets strømninger
mærker ikke efter,
cirkulerer vanen tro.
Sjælens kerne føler
alt og intet, mangler
vilje, mod og håb til
forandring. Men i
ingenmandsland kan
alt opdages for den
åbne og alt slukkes,
udelukkes for den
blinde. Og ingen
stiller krav, vi kan
være her så længe
der er vind.
Af Birgitte Ravn Falk Hansen
Svæver i
ingenmandsland, ser
ikke ned efter noget
eller nogen, følger
vægtløst vindens
bærende kræfter,
vuggende, hvirvlende.
Blodets strømninger
mærker ikke efter,
cirkulerer vanen tro.
Sjælens kerne føler
alt og intet, mangler
vilje, mod og håb til
forandring. Men i
ingenmandsland kan
alt opdages for den
åbne og alt slukkes,
udelukkes for den
blinde. Og ingen
stiller krav, vi kan
være her så længe
der er vind.
tirsdag den 18. maj 2010
Du og jeg, nakne
Så var vi her igjen
du og jeg, nakne.
Glemt er hele verden
det er bare oss to.
Hva bryr jeg meg om verden
når jeg er kåt på deg?
Klær er bare i veien
men de pynter opp sofaen vår.
Filmen på fjernsynet går videre
mens vi driver med vårt.
Et kyss, så ømt og lett
som leder til så mangt.
En hånd som stryker myk hud,
den vet hvor de erogene sonene er.
Velkjent kropp, trygt og godt.
Så velkjent at vi ikke trenger lang oppvarming.
Vi gjør det bare for gleden og kosen.
69. Den deilige stillingen.
Kan ikke ta imot uten å få lyst til å gi igjen.
Det ligger jo der, rett foran nesa mi
dufter og frister og venter på tunga, på munnen.
En lang, deilig stund ligger vi motsatt
og bruker munn på hverandre.
Kroppen din, så deilig og myk.
Du så deilig og kåt.
Når inntrengningen endelig skjer
stønner vi begge,
jamrer med øynene halvt lukket
vrir oss i nytelse.
Kjønnene passer så inderlig godt sammen,
kroppene som slynger seg rundt hverandre også.
De kjenner hverandre så godt,
vet når den ene nærmer seg
vet å holde igjen
vet å vente
slik at begge kan styrte ut i en eksplosjon.
Så synker vi sammen
tilfredse og tilfredsstilte
du og jeg, nakne.
Av: Berit Hagen
Så var vi her igjen
du og jeg, nakne.
Glemt er hele verden
det er bare oss to.
Hva bryr jeg meg om verden
når jeg er kåt på deg?
Klær er bare i veien
men de pynter opp sofaen vår.
Filmen på fjernsynet går videre
mens vi driver med vårt.
Et kyss, så ømt og lett
som leder til så mangt.
En hånd som stryker myk hud,
den vet hvor de erogene sonene er.
Velkjent kropp, trygt og godt.
Så velkjent at vi ikke trenger lang oppvarming.
Vi gjør det bare for gleden og kosen.
69. Den deilige stillingen.
Kan ikke ta imot uten å få lyst til å gi igjen.
Det ligger jo der, rett foran nesa mi
dufter og frister og venter på tunga, på munnen.
En lang, deilig stund ligger vi motsatt
og bruker munn på hverandre.
Kroppen din, så deilig og myk.
Du så deilig og kåt.
Når inntrengningen endelig skjer
stønner vi begge,
jamrer med øynene halvt lukket
vrir oss i nytelse.
Kjønnene passer så inderlig godt sammen,
kroppene som slynger seg rundt hverandre også.
De kjenner hverandre så godt,
vet når den ene nærmer seg
vet å holde igjen
vet å vente
slik at begge kan styrte ut i en eksplosjon.
Så synker vi sammen
tilfredse og tilfredsstilte
du og jeg, nakne.
Av: Berit Hagen
Jeg vil gjerne...
elske med deg
gå bort til deg der du sitter
fortelle hva jeg vil gjøre
bli med deg hjem
se hvor du bor
se hvordan soverommet er
la deg kle av meg
vil kle av deg
kysse deg
kjenne smaken av munnen din
presse underlivet mot din harde
ha armene dine rundt meg
la leppene dine gli nedover kroppen
synke langsomt tilbake i senga
kjenne hendene dine kjæle med brystene
nyte tunga som glir over brystvortene
spre bena når en hånd glir over venusberget
stryke nedover kroppen din
finne den harde når du finner min våte
skyve underlivet opp mot hånden din
lukke hånden rundt din stive
nyte dine lepper når de glir lenger ned i våte kyss
spre bena enda mer
vente på din munn der nede
trekke pusten ved berøringen av din tunge i mitt kjønn
klynke av nytelse
jamre av kåthet
ta imot din harde når du forsiktig skrever over ansiktet mitt
suge meg fast
suge forsiktig
kjæle med pungen
stryke rumpeballene dine
skyve deg over på rygg
skreve over deg
spidde meg
kjenne veggene vide seg ut når du trenger inn
ri deg i sugende drag
kjenne hendene dine på hoftene mine
føle dine harde støt
se ansiktet ditt fordreies i nytelse
se blikket ditt nyte når jeg kommer
se når du kommer
synke sammen i dine armer
elsket og begjært.
Det vil jeg gjerne.
Av: Berit Hagen
elske med deg
gå bort til deg der du sitter
fortelle hva jeg vil gjøre
bli med deg hjem
se hvor du bor
se hvordan soverommet er
la deg kle av meg
vil kle av deg
kysse deg
kjenne smaken av munnen din
presse underlivet mot din harde
ha armene dine rundt meg
la leppene dine gli nedover kroppen
synke langsomt tilbake i senga
kjenne hendene dine kjæle med brystene
nyte tunga som glir over brystvortene
spre bena når en hånd glir over venusberget
stryke nedover kroppen din
finne den harde når du finner min våte
skyve underlivet opp mot hånden din
lukke hånden rundt din stive
nyte dine lepper når de glir lenger ned i våte kyss
spre bena enda mer
vente på din munn der nede
trekke pusten ved berøringen av din tunge i mitt kjønn
klynke av nytelse
jamre av kåthet
ta imot din harde når du forsiktig skrever over ansiktet mitt
suge meg fast
suge forsiktig
kjæle med pungen
stryke rumpeballene dine
skyve deg over på rygg
skreve over deg
spidde meg
kjenne veggene vide seg ut når du trenger inn
ri deg i sugende drag
kjenne hendene dine på hoftene mine
føle dine harde støt
se ansiktet ditt fordreies i nytelse
se blikket ditt nyte når jeg kommer
se når du kommer
synke sammen i dine armer
elsket og begjært.
Det vil jeg gjerne.
Av: Berit Hagen
mandag den 17. maj 2010
Søvnløshed
Af Freja Anderson
Det er aften
Jeg går til ro
Der lyder en sang
Den er anderledes
En tone
Uendelig lang
I en dirrende evighed
Jeg lukker øjnene
Sangen når mit øre
Hvis denne sang
I det mindste var en melodi
Kunne jeg vel sove
Men denne lille sang
Jager mig søvnen fra øjet
Jeg kender den lyd
Den sang
Det er lyden af stilhed
Og lyden af uendelighed
Lille og summende
Vibrerende og lidt pulserende
Som i rummet
I intetheden
Hvor alt er
Hvor intet er
Alting
Ingenting
Overhovedet
Af Freja Anderson
Det er aften
Jeg går til ro
Der lyder en sang
Den er anderledes
En tone
Uendelig lang
I en dirrende evighed
Jeg lukker øjnene
Sangen når mit øre
Hvis denne sang
I det mindste var en melodi
Kunne jeg vel sove
Men denne lille sang
Jager mig søvnen fra øjet
Jeg kender den lyd
Den sang
Det er lyden af stilhed
Og lyden af uendelighed
Lille og summende
Vibrerende og lidt pulserende
Som i rummet
I intetheden
Hvor alt er
Hvor intet er
Alting
Ingenting
Overhovedet
Ukendt
Af Hawraa Ghaieb
I det ukendte
elskerne flirter og ånder i koder
sørger over en mærkelig fortælling i violer
bålet råbte for længst i hændernes adskillelse
prisen er vulkan
flammer stadig sparsomt i stønnene
munden skrev sine vers
ønskede hjertet at blive forenet
forsvandt mellem ordene i horisonten
hjælpeløs ventede på et ønsket svar
blev angrebet af martyr
ikke et menneske
asken venter på den ukendtes tilbagekomst
Mon har den tænkt på at komme?
Af Hawraa Ghaieb
I det ukendte
elskerne flirter og ånder i koder
sørger over en mærkelig fortælling i violer
bålet råbte for længst i hændernes adskillelse
prisen er vulkan
flammer stadig sparsomt i stønnene
munden skrev sine vers
ønskede hjertet at blive forenet
forsvandt mellem ordene i horisonten
hjælpeløs ventede på et ønsket svar
blev angrebet af martyr
ikke et menneske
asken venter på den ukendtes tilbagekomst
Mon har den tænkt på at komme?
søndag den 16. maj 2010
lørdag den 15. maj 2010
fredag den 14. maj 2010
kan du kjenne mine hender
de føler seg fram og rundt
over hele deg
nettopp du
er det jeg savner
å ta og kjenne på
fantasien er det eneste
jeg har når du er borte
snuser meg inn
i den gamle dynen
der finner jeg så vidt
dine siste safter
og i puten
er dine lukter bevart
tanker og fantasier
blir snart til vår herlige virkelighet
som bare vi to kan nyte og kjenne
din trente kropp
gir meg så mye
virkeligheten er nær
de føler seg fram og rundt
over hele deg
nettopp du
er det jeg savner
å ta og kjenne på
fantasien er det eneste
jeg har når du er borte
snuser meg inn
i den gamle dynen
der finner jeg så vidt
dine siste safter
og i puten
er dine lukter bevart
tanker og fantasier
blir snart til vår herlige virkelighet
som bare vi to kan nyte og kjenne
din trente kropp
gir meg så mye
virkeligheten er nær
her er mine hender
kun for deg
vil de massere din kropp
du slapper helt av
når oljen fordeles
over hele deg
varmen fra mine hender
kjennes over det hele
fra dine fingre til tærne
helt uten vilje
nyter du det jeg gir
du er barbert og klar for meg
hendene glir sakte rundt om deg
litt fingring med oljen gjør deg herlig kåt
mine følelser følger med i våre nytelser
kun for deg
vil de massere din kropp
du slapper helt av
når oljen fordeles
over hele deg
varmen fra mine hender
kjennes over det hele
fra dine fingre til tærne
helt uten vilje
nyter du det jeg gir
du er barbert og klar for meg
hendene glir sakte rundt om deg
litt fingring med oljen gjør deg herlig kåt
mine følelser følger med i våre nytelser
torsdag den 13. maj 2010
tårer kan komme
inn i smilet
tåke er over naturen
den blåses forbi
med vårt engasjement
i kroppens styrke
når du er her
vil vi bare elske
dagene blir annerledes
hva kan vi endre
i naturens hverdagslighet
da er våre tanker
mange andre steder
noen blikk og følelser
styrer oss til hverandre
øynene lukkes ikke
hudens følsomhet er tilstede
for oss to
inn i smilet
tåke er over naturen
den blåses forbi
med vårt engasjement
i kroppens styrke
når du er her
vil vi bare elske
dagene blir annerledes
hva kan vi endre
i naturens hverdagslighet
da er våre tanker
mange andre steder
noen blikk og følelser
styrer oss til hverandre
øynene lukkes ikke
hudens følsomhet er tilstede
for oss to
onsdag den 12. maj 2010
tiden er gått sakte
du er deg selv
vårt møte blir herlig
vi skal kose
du trenger ny massasje
kroppen din blir myk
som før
når jeg tar rundt deg
slapper du av
og kjenner igjen
mine hender
følelsen er herlig
endelig å kunne ta på deg
er nytelsens høyde
naken hud
venter på hverandre
oljen glinser
på begges kropper
varmens nærhet
tiltrekker oss mer
rosens rødhet
blir til i neste liv
som bare spirer og gror
og gir nye skudd
og kanskje surrer humlen
du er deg selv
vårt møte blir herlig
vi skal kose
du trenger ny massasje
kroppen din blir myk
som før
når jeg tar rundt deg
slapper du av
og kjenner igjen
mine hender
følelsen er herlig
endelig å kunne ta på deg
er nytelsens høyde
naken hud
venter på hverandre
oljen glinser
på begges kropper
varmens nærhet
tiltrekker oss mer
rosens rødhet
blir til i neste liv
som bare spirer og gror
og gir nye skudd
og kanskje surrer humlen
tirsdag den 11. maj 2010
mandag den 10. maj 2010
Du skønne rose
Af Lea Amalia Lind Elkjær
Jeg har set dig fra mange vinkler,
Jeg har set dig i mig selv.
Jeg har set dig smile, græde, le,
Smukke rose, jeg kender dig vel.
Jeg har set dig dunblød og gudeskøn,
Med morgenhår og sorte rande.
I dagens lys og nattens måneskind,
Og lært dine vaner at kende.
Elskede rose i al din pragt,
Blandt tusinder vil jeg altid kunne dig kende.
For i hele universets storhed og eksistens,
Er du den smukkeste rose, der er at finde.
Af Lea Amalia Lind Elkjær
Jeg har set dig fra mange vinkler,
Jeg har set dig i mig selv.
Jeg har set dig smile, græde, le,
Smukke rose, jeg kender dig vel.
Jeg har set dig dunblød og gudeskøn,
Med morgenhår og sorte rande.
I dagens lys og nattens måneskind,
Og lært dine vaner at kende.
Elskede rose i al din pragt,
Blandt tusinder vil jeg altid kunne dig kende.
For i hele universets storhed og eksistens,
Er du den smukkeste rose, der er at finde.
Mirakel
Af Hawraa Ghaieb
Kom mirakel
være en del af mine vægges tapet
tænd mit stearinlys i håbet
pynt mig med din blomsterkæde
jasmin og hyacinter duft på mit toiletbord bliver levende
spil dit rytme som fyldepennens blæk
bevæger sig med mavedanserens talje
lad min hud rør din pude
vugge mig som dit lille barn
mens guitarens strenge ryster med sine instrumenter
mit hjerte svømmer i dine forestillinger
Bliv hos mig.
Af Hawraa Ghaieb
Kom mirakel
være en del af mine vægges tapet
tænd mit stearinlys i håbet
pynt mig med din blomsterkæde
jasmin og hyacinter duft på mit toiletbord bliver levende
spil dit rytme som fyldepennens blæk
bevæger sig med mavedanserens talje
lad min hud rør din pude
vugge mig som dit lille barn
mens guitarens strenge ryster med sine instrumenter
mit hjerte svømmer i dine forestillinger
Bliv hos mig.
søndag den 9. maj 2010
ordene kommer egentlig ikke lett
vanskelige ganger å gå
tanker svirrer innom deg
hele tiden
rommene fylles av glede
opphissethet og kåte følelser
vil du holde rundt meg
så blir det lettere
bildet av deg følger meg
døgnet rundt
jeg ser deg
når jeg vil
hodet mitt er rundt
og drømmene
gjentas igjen
i hele verden
øynene ser deg
selv i søvne
tyngdekraften biter
ikke på oss
kjærlighetens rus
gir oss svevende kropper
det kan bare
være oss nå
vanskelige ganger å gå
tanker svirrer innom deg
hele tiden
rommene fylles av glede
opphissethet og kåte følelser
vil du holde rundt meg
så blir det lettere
bildet av deg følger meg
døgnet rundt
jeg ser deg
når jeg vil
hodet mitt er rundt
og drømmene
gjentas igjen
i hele verden
øynene ser deg
selv i søvne
tyngdekraften biter
ikke på oss
kjærlighetens rus
gir oss svevende kropper
det kan bare
være oss nå
erotisk dikt
mats johansen
månen glipper ned på glaset fra nattsvart himmel
farer over fruktblomstene i bakgården
sleiker de matte husveggene på østkanten
hun ligger på ryggen, truseløs
øynene hennes er blasse av glede
klam og pustende
jeg ligger på siden og drar en kjælen hånd
over den spente pikemaven, elter de tunge (hvite) brystene
bruker tunga bak øret hennes; småbiter
kyssene er tunge, heftige i spill
hun griper meg i håret
tvinger meg ned på ryggen, ertende
river meg i kroppen, dominant
knar meg med huden
drar seg nedover, brystene tenner meg
griper meg i staven lik kjerringa
river meg opp/ned; elter meg
og så smiler hun, vi kysser
hum famler om meg med tunga
føler meg med munnen
jeg dykker i leppene hennes
favner om hverandre, rundt hverandre
griper tak i myk, våt hud
svette følelser klistres mot lakenet
jeg drar henne over kjønnet
kiler tappen, drikker henne glad
varme klynk djupt nede i halsen
bløtt legger jeg henne på rygg i dynehavet
slingrer meg tungt; svett på henne
hun slipper meg lekent inn
mats johansen
månen glipper ned på glaset fra nattsvart himmel
farer over fruktblomstene i bakgården
sleiker de matte husveggene på østkanten
hun ligger på ryggen, truseløs
øynene hennes er blasse av glede
klam og pustende
jeg ligger på siden og drar en kjælen hånd
over den spente pikemaven, elter de tunge (hvite) brystene
bruker tunga bak øret hennes; småbiter
kyssene er tunge, heftige i spill
hun griper meg i håret
tvinger meg ned på ryggen, ertende
river meg i kroppen, dominant
knar meg med huden
drar seg nedover, brystene tenner meg
griper meg i staven lik kjerringa
river meg opp/ned; elter meg
og så smiler hun, vi kysser
hum famler om meg med tunga
føler meg med munnen
jeg dykker i leppene hennes
favner om hverandre, rundt hverandre
griper tak i myk, våt hud
svette følelser klistres mot lakenet
jeg drar henne over kjønnet
kiler tappen, drikker henne glad
varme klynk djupt nede i halsen
bløtt legger jeg henne på rygg i dynehavet
slingrer meg tungt; svett på henne
hun slipper meg lekent inn
Du skal ikke gå alene
Af Eigil Juul
Tag min hånd og lad os gå,
dagen er for lang alene -
møde livet, lad det stå,
på naturens scene.
Find en blomst og lad den gro
i dit hjertes hus -
tag min hånd og lad den bo
hvor der findes knus.
Lad os mærke livets varme
sprede smil i dagens bed,
gemme os i lykkens arme
søge efter fred.
Af Eigil Juul
Tag min hånd og lad os gå,
dagen er for lang alene -
møde livet, lad det stå,
på naturens scene.
Find en blomst og lad den gro
i dit hjertes hus -
tag min hånd og lad den bo
hvor der findes knus.
Lad os mærke livets varme
sprede smil i dagens bed,
gemme os i lykkens arme
søge efter fred.
Kærestebrev
Af Ida Østergaard
Kære Jacob
Jeg går og tænker rigtig meget på dig. Jeg er så glad for at have mødt dig. Det var som om, der var en helt speciel tiltrækning mellem os sidst. Dit smil. Mit smil. Jeg havde lyst til bare at lade som om, jeg kendte dig. Lade som om vi var vant til at være tæt på hinanden. Kysse hinanden. Men jeg turde ikke. Jeg drikker mig enten mod til eller lader helt være. Jeg er bange for mænd. Jeg har ikke kysset nogen i to år. Den er næsten tørret ud.
Har du lyst til at drikke kaffe en dag? Jeg kunne godt tænke mig at lære dig rigtig godt at kende. Komme helt ind i hjernen på dig. Og i hjertet naturligvis. Smiler.
Du så på mig med samme ømhed som en far ser på sin datter. Jeg følte mig helt tryg ved dig. Som om jeg kunne fortælle dig alt. Og du ville ikke dømme mig. Jeg kender ikke min far. Han rejste, da jeg var helt lille. Efter at have banket min mor halvt ihjel. Måske er det derfor, jeg har svært ved at stole på fyre.
Men det er noget andet med dig. Det føltes bare så rigtigt med dig. Da vi sagde farvel, mærkede jeg nærmest et energibånd mellem os. Vi var forbundne ved hjertet. Havde du det også sådan?
Nå... Men jeg ville bare sige tak for sidst. Jeg håber du kom godt hjem. Og at vi ses igen en dag.
Knus
Michelle
Af Ida Østergaard
Kære Jacob
Jeg går og tænker rigtig meget på dig. Jeg er så glad for at have mødt dig. Det var som om, der var en helt speciel tiltrækning mellem os sidst. Dit smil. Mit smil. Jeg havde lyst til bare at lade som om, jeg kendte dig. Lade som om vi var vant til at være tæt på hinanden. Kysse hinanden. Men jeg turde ikke. Jeg drikker mig enten mod til eller lader helt være. Jeg er bange for mænd. Jeg har ikke kysset nogen i to år. Den er næsten tørret ud.
Har du lyst til at drikke kaffe en dag? Jeg kunne godt tænke mig at lære dig rigtig godt at kende. Komme helt ind i hjernen på dig. Og i hjertet naturligvis. Smiler.
Du så på mig med samme ømhed som en far ser på sin datter. Jeg følte mig helt tryg ved dig. Som om jeg kunne fortælle dig alt. Og du ville ikke dømme mig. Jeg kender ikke min far. Han rejste, da jeg var helt lille. Efter at have banket min mor halvt ihjel. Måske er det derfor, jeg har svært ved at stole på fyre.
Men det er noget andet med dig. Det føltes bare så rigtigt med dig. Da vi sagde farvel, mærkede jeg nærmest et energibånd mellem os. Vi var forbundne ved hjertet. Havde du det også sådan?
Nå... Men jeg ville bare sige tak for sidst. Jeg håber du kom godt hjem. Og at vi ses igen en dag.
Knus
Michelle
lørdag den 8. maj 2010
En vej hjem
Af Freja Anderson
Jeg trådte ud af den store port, og den pludselige kulde føltes som et slag i hovedet. Jeg gøs. "Prrh!" udbrød jeg forskrækket da den store belgier utålmodigt trak af sted med mig. Jeg snublede klodset på de glatte og ujævne brosten, og gispede forskrækket da benene forsvandt under mig. Luften blev slået ud af mig i det sekund jeg ramte jorden. "Møffe!" gispede jeg irriteret. Han stampede med forbenet, tydeligvis fornærmet over det ret så passende øgenavn. Han stak hovedet ned til mig der stadig sad på de kolde sten. Jeg trak mig op i hovedtøjet, og kravlede ubesværet op på hans ryg. Jeg lod mig synke ned i den gigantiske sadel, og smældede let med tung. En let vuggende bevægelse begyndte under mig, og jeg mærkede de enorme muskler arbejde mellem mine ben. Jeg trak den tykke kappe tættere omkring kroppen. Kulden fik mine sanser til at opføre sig mærkeligt. De blev sløvede og alligevel opfattede jeg mere end normalt. Gadelygterne lyste svagt, og den lille flamme blafrede for hvert iskoldt vindstød. Der lugtede let af kloak. En glemt avis fra i går blæste forbi. 13. februar 1886. Datoen var det eneste jeg opfattede. Med et var vi ved udkanten af byen. Det blæste mere op jo tættere vi kom på den golde mark. Hovene klaprede ligeså meget på den dybfrosne jord som den havde gjort på brostenene. Den lange mark strakte sig langt ud i horisonten. Jeg kunne skimte et lys. En lille flamme. Et lille hus med lys strømmende ud af vinduet. Det var mit mål nu kiggede jeg bare ud over marken. Det gav et sæt i mig. Jeg følte en andens tilstedeværelse. Høre åndedraget. Jeg tog en dyb indånding og så mig over skulderen. Intet. Møffe udstødte et højt vrinsk. Jeg sværger på at det var et grin. Han virrede med hovedet. Jeg rakte tunge af ham og en lille, kold ting ramte min tunge. Sne. På et hvert andet tidspunkt ville det have glædet mig. Men nu betød det bare at vejen hjem blev længere. Med et sæt blev hovedet løftet. Møffe virrede med ørerne. Jeg ved ikke hvordan det skete men huset var der. Den lille hytte der udstrålede så meget varme og lettelse. Jeg mærkede tårerne stige i øjnene da en lille rystende skikkelse dukkede op i døren. Jeg steg af hesten, og hun faldt mig om halsen. "Mor" nærmest hviskede hun.
Af Freja Anderson
Jeg trådte ud af den store port, og den pludselige kulde føltes som et slag i hovedet. Jeg gøs. "Prrh!" udbrød jeg forskrækket da den store belgier utålmodigt trak af sted med mig. Jeg snublede klodset på de glatte og ujævne brosten, og gispede forskrækket da benene forsvandt under mig. Luften blev slået ud af mig i det sekund jeg ramte jorden. "Møffe!" gispede jeg irriteret. Han stampede med forbenet, tydeligvis fornærmet over det ret så passende øgenavn. Han stak hovedet ned til mig der stadig sad på de kolde sten. Jeg trak mig op i hovedtøjet, og kravlede ubesværet op på hans ryg. Jeg lod mig synke ned i den gigantiske sadel, og smældede let med tung. En let vuggende bevægelse begyndte under mig, og jeg mærkede de enorme muskler arbejde mellem mine ben. Jeg trak den tykke kappe tættere omkring kroppen. Kulden fik mine sanser til at opføre sig mærkeligt. De blev sløvede og alligevel opfattede jeg mere end normalt. Gadelygterne lyste svagt, og den lille flamme blafrede for hvert iskoldt vindstød. Der lugtede let af kloak. En glemt avis fra i går blæste forbi. 13. februar 1886. Datoen var det eneste jeg opfattede. Med et var vi ved udkanten af byen. Det blæste mere op jo tættere vi kom på den golde mark. Hovene klaprede ligeså meget på den dybfrosne jord som den havde gjort på brostenene. Den lange mark strakte sig langt ud i horisonten. Jeg kunne skimte et lys. En lille flamme. Et lille hus med lys strømmende ud af vinduet. Det var mit mål nu kiggede jeg bare ud over marken. Det gav et sæt i mig. Jeg følte en andens tilstedeværelse. Høre åndedraget. Jeg tog en dyb indånding og så mig over skulderen. Intet. Møffe udstødte et højt vrinsk. Jeg sværger på at det var et grin. Han virrede med hovedet. Jeg rakte tunge af ham og en lille, kold ting ramte min tunge. Sne. På et hvert andet tidspunkt ville det have glædet mig. Men nu betød det bare at vejen hjem blev længere. Med et sæt blev hovedet løftet. Møffe virrede med ørerne. Jeg ved ikke hvordan det skete men huset var der. Den lille hytte der udstrålede så meget varme og lettelse. Jeg mærkede tårerne stige i øjnene da en lille rystende skikkelse dukkede op i døren. Jeg steg af hesten, og hun faldt mig om halsen. "Mor" nærmest hviskede hun.
Af hele mit hjerte
Af Josephine Jubelsky Andreasen
Det står skrevet i mit smilende ansigt
Jeg siger det med mine lange kys
Med mit kærlige blik i den gnistrende tavshed
Og i alle de rosende ord jeg smider om dig om mig
Jeg siger det, som jeg har på hjerte, men ikke tør sige
Med dit trylleri lokker du næsten ordene ud af mig
Trækker i de tråde som bevæger mig
Målløs sidder jeg tilbage i skæret fra dine øjne
Der lyser af nyforelskelse og samtidig dybtfølt kærlighed
Hvor længe har du elsket mig?
Mine ord sidder lige på tungen, de ord der er til dig
Og du kan se det, det lyser ud af mig, hvad jeg føler
Jeg ved, at du vil høre mig sige det højt
Men jeg kan kun sige det, når jeg ikke kan holde på det længere
Jeg vil ikke sige det, fordi du siger det
For så betyder det intet, og jeg har misbrugt de ord for tit
Jeg vil sige det af hele mit hjerte, når det er det eneste i verden
Der er at sige
Når jeg med sikkerhed ved, at der ingen vej er udenom
End at skulle sige det
Og du må vide
At det at jeg ikke siger det, selvom alle ved det
Betyder kun, at du virkelig betyder meget for mig
Og det er endda for svagt et udtryk
Af Josephine Jubelsky Andreasen
Det står skrevet i mit smilende ansigt
Jeg siger det med mine lange kys
Med mit kærlige blik i den gnistrende tavshed
Og i alle de rosende ord jeg smider om dig om mig
Jeg siger det, som jeg har på hjerte, men ikke tør sige
Med dit trylleri lokker du næsten ordene ud af mig
Trækker i de tråde som bevæger mig
Målløs sidder jeg tilbage i skæret fra dine øjne
Der lyser af nyforelskelse og samtidig dybtfølt kærlighed
Hvor længe har du elsket mig?
Mine ord sidder lige på tungen, de ord der er til dig
Og du kan se det, det lyser ud af mig, hvad jeg føler
Jeg ved, at du vil høre mig sige det højt
Men jeg kan kun sige det, når jeg ikke kan holde på det længere
Jeg vil ikke sige det, fordi du siger det
For så betyder det intet, og jeg har misbrugt de ord for tit
Jeg vil sige det af hele mit hjerte, når det er det eneste i verden
Der er at sige
Når jeg med sikkerhed ved, at der ingen vej er udenom
End at skulle sige det
Og du må vide
At det at jeg ikke siger det, selvom alle ved det
Betyder kun, at du virkelig betyder meget for mig
Og det er endda for svagt et udtryk
Sjælens spejl
Af Maria S. Møller
Alt daler, flod går mod ebbe
Dybt trækker jeg åndedraget imod dig;
omfavner med slappe tanker, stille bankende hjerte
Hver en celle løsner op til frit fald.
Søvnens vugge trækker stille mod centrum
efterlader krop der på lagnet
Aftryk er nattens virkelige virkelighed
dybder spinder mønstre
Efterladt til skyggers svar
levende tråde fører til lys
I oceanet vugger jeg på maven mod solen
Solen stiger op; erindringens lys skifter position
I mørke ligger nattens univers
stadig i min krop
usynlig
indtil floden går over sine vande
igen jeg synker ned; genspejl stiger op.
Af Maria S. Møller
Alt daler, flod går mod ebbe
Dybt trækker jeg åndedraget imod dig;
omfavner med slappe tanker, stille bankende hjerte
Hver en celle løsner op til frit fald.
Søvnens vugge trækker stille mod centrum
efterlader krop der på lagnet
Aftryk er nattens virkelige virkelighed
dybder spinder mønstre
Efterladt til skyggers svar
levende tråde fører til lys
I oceanet vugger jeg på maven mod solen
Solen stiger op; erindringens lys skifter position
I mørke ligger nattens univers
stadig i min krop
usynlig
indtil floden går over sine vande
igen jeg synker ned; genspejl stiger op.
fredag den 7. maj 2010
dagen har vært slitsom og lang
du trenger å slappe av nå
len deg tilbake
lukk øynene
og føl mine varme hender
på dine skuldre
sakte bevegelser
nedover ryggen
myke og harde
om hverandre
mine fingre vandrer
oppover til hodet
glir igjennom ditt
myke hår
du nyter
og puster stille
jeg fortsetter forsiktig
nedover dine armer
følsomt nærmer jeg meg
dine bryster
ser brystvortene stivne
sakte under blusen
enda mykere
beveger mine hender seg
over dine følsomme bryst
du lar meg ta på deg
jeg er forsiktig
likevel bestemt
nå er pusten din tung
og opphisset
herlig nytelse
for oss begge
vi skal fortsette
og gå videre
neste gang
du trenger å slappe av nå
len deg tilbake
lukk øynene
og føl mine varme hender
på dine skuldre
sakte bevegelser
nedover ryggen
myke og harde
om hverandre
mine fingre vandrer
oppover til hodet
glir igjennom ditt
myke hår
du nyter
og puster stille
jeg fortsetter forsiktig
nedover dine armer
følsomt nærmer jeg meg
dine bryster
ser brystvortene stivne
sakte under blusen
enda mykere
beveger mine hender seg
over dine følsomme bryst
du lar meg ta på deg
jeg er forsiktig
likevel bestemt
nå er pusten din tung
og opphisset
herlig nytelse
for oss begge
vi skal fortsette
og gå videre
neste gang
Uden dig
Af Josephine Jubelsky Andreasen
Du er her ikke nu
Men du efterlader mig
Med et duftspor
Af fløjlsblød,
Forunderlig magi
som jeg følger
Ikke blindt
Men med mit hjerte
Og du efterlader mig
Med strøtanker
Om det korte skakspil
Vi alle er brikker i
Selvom vi to
Ikke spiller et spil
Det føles altid
Som om du efterlader mig
Midt i et kys
Og vi får aldrig rigtig sagt
Hej eller farvel
Fordi alting er én stor
Varm og hjertelig
Omfavnelse
Og når du efterlader mig
Lader du mig aldrig være alene
Du er altid i mine tanker
Af Josephine Jubelsky Andreasen
Du er her ikke nu
Men du efterlader mig
Med et duftspor
Af fløjlsblød,
Forunderlig magi
som jeg følger
Ikke blindt
Men med mit hjerte
Og du efterlader mig
Med strøtanker
Om det korte skakspil
Vi alle er brikker i
Selvom vi to
Ikke spiller et spil
Det føles altid
Som om du efterlader mig
Midt i et kys
Og vi får aldrig rigtig sagt
Hej eller farvel
Fordi alting er én stor
Varm og hjertelig
Omfavnelse
Og når du efterlader mig
Lader du mig aldrig være alene
Du er altid i mine tanker
torsdag den 6. maj 2010
onsdag den 5. maj 2010
sakte legger du
deg på min arm
du ser på meg
jeg ser du er trett
fører hånden min
lett igjennom håret ditt
øynene lukkes
du nyter
hånden min
vandrer videre
over din nakne kropp
huden er varm og het
brystene dine er myke
vortene stivner og blir harde
du stønner svakt
stemmen er hes
når du hvisker
noen få ord til meg
jeg gjengjelder dine ord
og tar de med meg
inn i våre felles drømmer
deg på min arm
du ser på meg
jeg ser du er trett
fører hånden min
lett igjennom håret ditt
øynene lukkes
du nyter
hånden min
vandrer videre
over din nakne kropp
huden er varm og het
brystene dine er myke
vortene stivner og blir harde
du stønner svakt
stemmen er hes
når du hvisker
noen få ord til meg
jeg gjengjelder dine ord
og tar de med meg
inn i våre felles drømmer
tirsdag den 4. maj 2010
mandag den 3. maj 2010
søndag den 2. maj 2010
lørdag den 1. maj 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)