Uden dig
Af Josephine Jubelsky Andreasen
Du er her ikke nu
Men du efterlader mig
Med et duftspor
Af fløjlsblød,
Forunderlig magi
som jeg følger
Ikke blindt
Men med mit hjerte
Og du efterlader mig
Med strøtanker
Om det korte skakspil
Vi alle er brikker i
Selvom vi to
Ikke spiller et spil
Det føles altid
Som om du efterlader mig
Midt i et kys
Og vi får aldrig rigtig sagt
Hej eller farvel
Fordi alting er én stor
Varm og hjertelig
Omfavnelse
Og når du efterlader mig
Lader du mig aldrig være alene
Du er altid i mine tanker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar