I ingenmandsland
Af Birgitte Ravn Falk Hansen

Svæver i
ingenmandsland, ser
ikke ned efter noget
eller nogen, følger
vægtløst vindens
bærende kræfter,
vuggende, hvirvlende.
Blodets strømninger
mærker ikke efter,
cirkulerer vanen tro.
Sjælens kerne føler
alt og intet, mangler
vilje, mod og håb til
forandring. Men i
ingenmandsland kan
alt opdages for den
åbne og alt slukkes,
udelukkes for den
blinde. Og ingen
stiller krav, vi kan
være her så længe
der er vind.