Søvnløshed
Af Freja Anderson
Det er aften
Jeg går til ro
Der lyder en sang
Den er anderledes
En tone
Uendelig lang
I en dirrende evighed
Jeg lukker øjnene
Sangen når mit øre
Hvis denne sang
I det mindste var en melodi
Kunne jeg vel sove
Men denne lille sang
Jager mig søvnen fra øjet
Jeg kender den lyd
Den sang
Det er lyden af stilhed
Og lyden af uendelighed
Lille og summende
Vibrerende og lidt pulserende
Som i rummet
I intetheden
Hvor alt er
Hvor intet er
Alting
Ingenting
Overhovedet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar