Om

• 
  

Ja, du vil komme,
parkere din bil,
tage regnen med ind i dit hår
som en kaffeslat glemt i en kop på et bord,
ellers rent,
men forladt af en voksen eller død.
Det er døgn fra nu,
stadig årstiden,
stadig de samme gamle bær,
knust med tankerne,
havnene stinker af undergang,
skibene maling.
Det er dét, der er mig,
jeg har aldrig kunnet holde min kæft,
holde ting ind til kroppen,
holde tårerne væk,
holde snuden fra andre folks
hemmeligheder,
og jeg ikke bare skriver dem,
jeg lever dem,
jeg ligger i bagagerummet,
rumler omkring mellem flasker og pottemuld,
tager den tur, der skal tages for at vide,
hvordan blodet føltes
piblende fra Annas fod,
da hun skrabede den mod stenen den druknat,
eller jeg er hele min generations håndled,
forskårne,
pyntede med viljen til at ville noget.
Ja, du vil komme,
parkere din bil,
tage regn med og tage mig,
tage dig af mig et par timer,
tage af sted igen,
lade mig være mig,
lade koppen med
blod stå på bordet,
lade pible.

• Om

Tekster af Linda Nørgaard Framke

by hybenblod