Om mig

Mit billede
Oslo, Norway
Nysgjerrig. Autodidakt. Frilanser. Musiker. Skribent. Meningsfull. Byråkrat. Meg selv, på de fleste plan, med stor nysgjerrighet for livet utenfor det såkalte normale. Tilhenger av det rettferdige og samarbeid på tvers av alt. Leser og skriver der jeg har lyst. Fetisjist, hedonist, eksibisjonist, og biseksuell. Pround to be a member of FRI/LLH, Sex&Politikk, SMil Norge og Oslo BDSM! ⊙ Oslo C · steneanker@gmail.com steneanker.wordpress.com

onsdag den 30. december 2015

Leopardens år




Leopardens år


leopard
2016 skal være leopardens år
Vi kaster vores ønsker foran os.
Vi lægger vores resolutioner og forsæt ind i det nye år, og håber at tiden kan hjælpe og læge alle sår. Dette nye spejlblanke, spæde år.
 *
Vi giver vores guld til andre og beder dem bære det, fordi vi bliver blændet af vores eget lys. Det samme sker med vores mørke sider, vores skygger. Vores fejl,  vores pletter. Det er nemmere at få andre til at bære dem end at tage dem til sig, tage ansvar. Ansvar betyder at svare an – svare på skæbnens og livets bud.
Når vi elsker vores skygger bliver det nemmere at elske os selv.
*
Det er  ikke en hemmelighed at de foregående to år har været anni horribili for mit vedkommende. Svære, udfordrende, spændende, farlige, mørke – som en panter, der egentlig er en sort leopard.
Jeg har besluttet mig for at min aspiration for det det herrens år 2016 skal være så enkel som overhovedet mulig:
  • At finde et nyt sted at bo
  • At være sober
  • At sove godt, spise sundere og spadsere
  • At skrive
Og så kunne jeg måske tilføje, halvt i spøg, halvt i alvor – at bære ALLE mine pletter. Og lade lyset mellem dem skinne. Som en leopard.
*
In-spiration betyder at modtage ånd. A-spiration betyder at give ånd – spirit.
Hvad vil du puste ånd, liv og lys ind i i dit nye år?

Håb




Håb


fjerlet


“Hope is the thing with feathers that perches in the soul
– and sings the tunes without the words
–  and never stops at all.”
Emily Dickinson

Håb er en underlig størrelse. Det modsatte af frygt. Og dog. De gange, hvor jeg har følt frygt i løbet af det sidste stykke tid, har jeg tvunget mig selv til at foretage nogle små konkrete handlinger i retning af at ændre min situation. Jeg har handlet på trods af frygten.

Men I frygt, ikke uden frygt. Og det at handle har på forunderlig vis opløst frygten. Men jeg har ikke vidst om det ville virke. Jeg har håbet det. Og handlet i det håb.

Håbet er frygtens kerne, som den inderste ring i et løg.

Du ved ikke, om det du gør virker, eller om det slår fejl. Du sætter en fod foran den anden, men du ved dybest set ikke, hvor vejen går går hen, hvor dine skridt fører dig hen. Du kan blot håbe – blindt – på at de fører ud af mørket, ikke dybere ind i det.

Håb er det, du må mønstre, når du indser, at du ikke selv kan gøre mere. Det ligger udenfor din kontrol. Så er der intet andet at gøre end at kaste dig ud på de 70.000 favne. Håb er at overgive sig til noget, der er større end dig selv. Du kan kalde det Gud, skæbnen, eller forsynet.

Sagen er blot den, at håbet fordrer at vi selv arbejder med. Det er et paradoks. På den ene side er du nødt til at gøre noget, dit bedste – det bedste din reneste intention kan mønstre – på den anden side træder det i kraft i det øjeblik du indser, at du ikke kan gøre mere. At alt stopper. Så træder håbet ind, og når vi overgiver os, opleves det som nåde.

Om



Om



jeg er til
jeg er til fals for så meget
til låns og til evig arv og eje
til rotterne og til fri afbenyttelse
jeg er til dyner og vinglas
til favntag og melankolske vidnesbyrd
til åndedræt jeg lever gennem
dit såvel som mit
jeg er til dig og
dine smøger på altanen
til gavn for din flugt
og til nytte for din afvikling
jeg er til at tage og føle på
jeg er til poesien
og poesien er sin egen sandhed
jeg er til fyrster i tagspær
violer i fuger og tvivlens tillid
jeg er til fest med de fleste
jeg er til den
der kan rumme mig
jeg er til at forstå
hvis du giver det en chance
jeg er til at overtale
jeg er til
og jeg håber
du kan mærke det
og tro mig



Hybenblod

Tekster af Linda Nørgaard Framke

by hybenblod

søndag den 13. december 2015

Før daggry


Før daggry



Monstrene kommer. Hver eneste nat. De står udenfor med fakler. De skriger, brøler og hyler. Jeg kan ikke forstå, hvad de siger. Måske siger de slet ikke noget. Ikke andet end de dyriske lyde.
   Jeg kravler forbi et af vinduerne. De må ikke se mig. Jeg vil ikke have, at de ser mig, men de ved godt, jeg er her. Mine skørter slæber hen over det ru stengulv. Jeg kan høre det, når der kommer flænger i. Mor ville blive vred, hvis hun så det. Hvis hun kunne se det...
   Vi havde engang store tæpper til at ligge på gulvene, men da de kom, pakkede mor og far det hele sammen i et rum uden vinduer. Det var vi nødt til. Monstrene kastede fakler gennem vinduerne de første gange.
   Jeg kan stadig lugte røgen og se flammerne for mig. De var orange. Samme farve som himlen får lige ved daggry. Jeg har ikke set daggryet længe. Hver nat er monstrene her. Om dagen gemmer de sig i skoven. Når jeg sidder i skjul i en skygge og kigger ud, kan jeg se dem bevæge sig rundt mellem stammerne. De ved, jeg ikke tør flygte om dagen. Hele vejen rundt om borgen er der bart land. Kun et par få træer. Der er ingen steder, hvor jeg kan gemme mig. Jeg er nødt til at blive og håbe på, at der kommer nogen og hjælper mig. Monstrene har været her i tre uger. Borgen ligger så isoleret, at der nok ikke er nogen, der ved, at noget er galt.
   Jeg er kommet forbi vinduet og sætter mig nu med ryggen op mod muren. Den er kold, og de skarpe kanter skærer sig ind i min krop. Jeg er ligeglad. Jeg er ligeglad med det meste. Næsten. Et sted inden i mig er der en gnist af livsvilje. En gnist, der ikke vil lade sig slukke. Den forsøger hele tiden at finde på måder, hvorpå jeg kan undslippe. Vi prøvede en gang at flygte. Mor, far, Jason og mig. To uger var gået. Vi var alle udmattede af sult. Værst var det for min lillebror. Han kunne ikke gå længere. Hans øjne var tomme. Det var nok mest på grund af ham, at vi så desperat ville væk.
   Mine forældre fandt på en frygtelig plan. Jeg hadede den og gjorde alt for at snakke dem fra det, men de ville ikke høre. Så jeg kunne ikke gøre andet end at følge med mor og Jason om til den lille, næsten skjulte dør mod syd. Imens gik far om til porten. Da han lod sig falde gennem et lille vindue på første sal ved siden af porten, brølede monstrene så højt, at vi kunne høre det. Mor fjernede bjælken foran døren, slog låsen fra og løftede Jason op i sine armene.
   "Åben den, Sarina," hviskede hun til mig. Hurtigt adlød jeg. Udenfor var natten sort. Jeg kunne knapt skelne jorden fra himlen. Mor hastede ud. Hendes skørter brusede omkring hende. Da jeg ville følge efter, greb et eller andet fat i min kjole. Jeg var lige ved at skrige, men så opdagede jeg, at det bare var slåen, der havde fået fat i noget af mit skørt.
   Jeg pillede forsigtigt silkestoffet fri, så der ikke kom flænger i, og da jeg vendte mig om igen, var verden blevet levende. Mørke skygger kom strømmende til. Højt over hovederne holdt de fakler, der lyste omgivelserne op. De havde narret os!
   Jeg så, hvordan de omringede mor. Hun krummede sig sammen om Jason, hun hvæsede af dem og snurrede rundt i et forsøg på at holde øje med alle. Jeg var som forstenet. Jeg kunne ikke andet end se på, at de flåede Jason ud af mors arme. Han reagerede ikke. Arme og ben flagrede i luften, som om han var min gamle kludedukke, den jeg ikke havde set i adskillige år. Hun skreg og rakte ud efter ham.
   I det flakkende lysskær så jeg monstrene løfte deres våben og støde dem ind i deres kroppe. Først da udstødte Jason nogle lyde. Han lød som en såret dyreunge. En svag jamren, et gennemtrængende hvin og så intet. Mor skreg ikke mere. Jeg vidste, at hun ikke ville give dem den fornøjelse. Den eneste lyd, hun kom med, var, da hendes livløse krop faldt ned mellem benene på dem. En dump lyd.
   Måske udstødte jeg en klagende lyd. Jeg ved det ikke, men de vendte sig pludselig om mod mig. En del af mig ønskede, at de ville slå mig ihjel. De havde allerede dræbt hele min familie. Far havde ofret sig i forsøget på at redde os, men de havde narret os. De holdt ikke kun til foran porten. De havde omringet hele borgen. Vi var løbet direkte i armene på dem.
   En del af mig ville dø, ja, men en anden ville leve! Og det var den del, der snurrede rundt, sprang ind gennem åbningen, mens de udstødte et pludseligt, samlet brøl. Jeg greb fat i døren, smækkede den i og lænede kroppen imod den, mens jeg famlede efter slåen. Træet er ru, og jeg fik mange splinter i fingrene, inden jeg endelig fandt det kolde metal. Jeg skød låsen for i sidste sekund.
   Der lød et brag, da de kastede sig mod døren. Heldigvis er døren tyk, og den dirrede ikke engang ved deres anstrengelser. Jeg bøjede mig ned, samlede bjælken op og fik den sat på plads. Derefter flygtede jeg længere ind i borgen.
   Jeg har været alene i en uge nu. Sulten er blevet værre. Jeg har forsøgt at stille den med vand. Jeg har drukket flere liter, fyldt mavesækken, men forgæves. Min krop bliver hele tiden svagere. På et tidspunkt var jeg så desperat, at jeg slog en rotte ihjel... og spiste den. Bagefter havde jeg kvalme, og kun en smule af min sult var forsvundet. Jeg er stadig desperat. Jeg ville gerne dræbe flere rotter, men jeg kan ikke ramme dem, når de stikker hovederne frem. Jeg har kastet alt muligt efter dem, men jeg er for svag og de for hurtige.
   Jeg tør ikke sove længere. Måske lykkes det dem endelig at bryde ind, mens jeg ligger og sover. Og jeg vil dø kæmpende. Om dagen gemmer jeg mig i kælderen. Den er mørk og fugtig, men jeg føler mig tryg. Ovenpå er værelserne tomme. De minder mig alt for meget om, hvad der er sket. Ingen ting er, som de var. Mor, far og Jason er døde. Jeg er helt alene. Ensomheden er lige så slem som sulten og trætheden. Jeg er begyndt at snakke med mig selv, med skyggerne og med malerierne. Da monstrene kom, bar jeg dem ned i kælderen. De forestiller den familie, som boede her før. Der er kvinder, mænd, børn og hunde på malerierne. Jeg har stillet dem op af en væg. Jeg kravler rundt på det kolde gulv, mens jeg snakker til dem. Snakker om alt muligt.
   "Mor ville blive frygteligt vred, hvis hun så min kjole. Tror De ikke?" spørger jeg høfligt en smuk kvinde, der sidder på en stol med vidunderlige broderier. Hun stirre henført ud i luften. Jeg fortsætter:
   "Hun ville også blive aldeles forfærdet, hvis hun vidste, at jeg ikke har badet i ugevis!" Jeg slår en høj latter op. Den er skinger og ekkoer gennem kælderen. Forfærdet holder jeg inde. Stirre blindt ud i mørket, mens jeg lytter. Men murene er tykke, og ingen lyde slipper ud.
   "Vi må nok hellere være stille alligevel, Er De ikke enig?" hvisker jeg og piller ved mine skørter, der er forrevne og beskidte. Kjolen var ellers så smuk engang. Det var min yndlings.
   Jeg kravler hen til et lille maleri af en hund. Jeg lægger fingrene mod dens malede ryg. Lærredet er hårdt, og malingen skaller, men jeg forestiller mig, hvor blød pelsen må have været. Jeg kan ligefrem mærke, hvordan mine fingre glider gennem den varme pels. I tankerne slår jeg armene om hunden og begraver ansigtet ved dens hals. Så skubber jeg den hårdt væk.
   "Gå med dig, dumme køter!" hvæser jeg og slæber mig hen til et billede af en mand.
   "Far?" klynker jeg. "Du sagde, at her var sikkert! Du sagde, at vi kunne være i fred her!" Jeg hulker og tørre mig under næsen. Den dag, hvor vi flyttede ind, står tydeligt i min hukommelse. Mor var så glad. Far var stolt.
   "Vidunderligt, ikke?" sagde han, mens han førte os rundt i den mørke have. "Den nærmeste landsby ligger ganske vist lidt langt væk, men det er sikkert kun en fordel."
   Mor snusede til roserne og lo til ham.
   "Jeg elsker det!" sagde hun.
   Jason sprang rundt og forsøgte at kravle op i et træ. Far trak ham ned igen og kastede ham op i luften et par gange.
   Det var en smuk nat. Månen var stor og rund. Gylden som honning.
   "Jeg er sulten, far," sagde jeg og sørgede for at holde lidt op i skørterne, så de ikke blev beskidte.
   "Jamen, så lad os spise!" havde han leet. Det var virkeligt et festmåltid. Vi havde spist og spist. Der var så meget at tage af. Bagefter var vi flyttet ind.
   Min tunge glider hen over mine tørre læber, og jeg synker med besvær. Pludselig ved jeg, at jeg ikke kan mere. Det skal slutte. Jeg kan ikke endnu engang se natten ende og dagen begynde. Før daggry skal det være ovre.
   Min beslutning giver mig kræfter, og jeg rejser mig. På en eller anden måde finder jeg vej til trappen, kommer op af den og bevæger mig gennem værelserne, indtil jeg står ved et vindue. Glasset er borte for længst. Kun et par skår ligger på gulvet.
   Jeg kigger ud. Små orange pletter viser mig, hvor nogle af monstrene er. Andre gemmer sig i mørket. Jeg kravler op i vindueskarmen, sidder på hug et stykke tid og stirre ud mod horisonten. Endnu er natten fuldstændig sort, men med mit indre ur ved jeg, at solen snart vil stige. Daggryet nærmer sig.
   Så springer jeg. Der er langt ned, men det er længe siden, at højder har kunnet skade mig. Jeg lander lige bag en af monstrene. Jeg overrasker ham. Det kan jeg se, da han snurre rundt. Rædslen stråler nærmest ud fra hans øjne.
   Jeg hvæser, blotter mine tænder og inden han når at reagere, har jeg slynget armene om ham og begravet tænderne i hans hals. Et halvkvalt skrig undslipper ham. Jeg bider hårdere, kvæler lyden. Han spjætter ganske svagt, mens jeg grådigt drikker. Blodet er varmt. Jeg suger, synker, suger, synker. Det styrker mig. Kræfterne vender tilbage.
   "Her!" lyder pludseligt et råb. "Hun er her!"
   Jeg slipper mit offer, han falder livløst til jorden. Jeg træder hen over ham. Mørket bliver levende. Jeg kan høre løbende fødder.
   "Dræb hende!" En mand kommer løbende. Han svinger med en fakkel. Jeg snor mig væk fra den og lader så højre arm skyde frem. Mine fingre lukker sig om hans strube. Jeg klemmer til, et overrasket gisp undslipper ham. Han taber faklen, og med begge hænder griber han om min. Han forsøger at vride den væk, men forgæves. Jeg borer fingrene ind i hans kød. Han kæmper endnu hårdere, mens han udstøder halvkvalte skrig. Blod strømmer ud over min hånd. Så kaster jeg ham bort. Der lyder rallende lyde fra hans ødelagte strube.
   Jeg slikker langsomt min hånd, mens jeg betragter de andre. De har omringet mig. De skriger, brøler hadefuldt. Jeg smiler venligt til dem og sutter med nydelse blodet af fingrene. Jeg kender dem. Hver og en. Jeg har besøgt dem om natten sammen med min familie, når de sover. Langsomt gået over trægulvet for derefter at falde ned på knæ ved deres senge. Lyttet til deres puls i halsen, har følt blodet rulle gennem deres åre, før jeg gennembrød den tynde hud og spiste.
   "Lad os få det overstået," siger jeg. Tiden er ved at være knap. Jeg træder et skridt frem og lader blikket glide over deres ansigter. En ung mand træder frem. Hans ansigt er som sten. Slet ikke som den nat, hvor han lagde sig til at sove ved siden af sin yndige brud. Og heller ikke da han vågnede op ved siden af hendes kolde krop.
   "Gør det," hvisker jeg og stirre ind i hans øjne. En snerren undslipper hans stramme læber, og han løfter sit våben, og med stor kraft støder han til.
   Pælen bore sig gennem silkestofferne, flænser mit kød og finder vej til mit hjerte. Det hjerte, der ikke har slået de sidste 75 år. Jeg vakler, mine hænder griber fat om enden af pælen. Jeg ser ikke på dem. Menneskene. Deres hadefulde skrig er forstummet. Eller måske er det mig, der ikke længere kan høre? Jeg stirre frem. I horisonten kan jeg skimte daggryet. Lyset er svagt, men vokser hurtigt. Skærende lyst.
   Jeg nåede det! Det er ovre før daggry.
   Et smil flakser over mit ansigt, mens mine knæ giver efter for mig, og jeg styrte til jorden. I min mund kan jeg stadig smage det varme blod. Snart er jeg død. Igen. En sidste tanke finder vej gennem mit kaotiske hoved.
   Er der mon nogen, der begræder en vampyrs død?




Frygt




Frygt


tunnel
Frygt er sådan en mærkelig følelse. Den kan virke totalt lammende, og give os tunnelsyn, så selve den måde vi opfatter virkeligheden på snævres ind, så vi ser forhindringer istedet for muligheder.
Frygt er en svær følelse at have med at gøre, fordi den kan være ude af proportioner med det som vi er bange for. Den mindste ting kan skabe stor frygt, den største ting kan skabe lille eller ingen frygt – selvom der måske netop er grund til at være bange. Dét er benægtelse.
Frygt kan være god, hvis den lærer os at være bange, når der er grund til det. Det er der fortalt eventyr om i århundreder.
***
For cirka en uge siden vågnede jeg en morgen med en dyb følelse af frygt for fremtiden i forhold til økonomien og min boligsituation, men efter at have givet mig tid til at føle den, istedet for at distrahere mig selv fra den, gik det op for mig, at den bedste måde at overkomme den er ved at handle, at gøre noget, bare den mindste ting, ét lille skridt ad gangen.
At starte et sted.
Det er underligt som beslutninger skal have plads til at lande. Forandringer tager tid.
Allerede for et godt stykke tid  siden vidste jeg at jeg på et tidspunkt ville flytte fra min lejlighed og bytte til noget mindre. Men beslutningen har skulle synke helt ind i mit sind, og jeg skulle vænne mig til tanken.
Det har taget et halvt år.
Men da jeg var stået ud af min seng, tog jeg et første lille skridt i retning af at gøre noget ved det. Ikke nødvendigvis fordi at det får mig til at føle mindre frygt, men på grund af frygten. Det kan godt være at den er der, men den vil ikke lamme mig.
Mod kan være en lille ting, men mod er ikke ikke at være bange, men at se sin frygt i øjnene – og handle uanset.
Nu er jeg kommet til det punkt hvor jeg kan handle og begynde at søge efter et nyt sted at bo.
***
Hvad frygter du og hvad afholder det dig fra at gøre? Hvad tvinger den til? Hvad motiverer den dig til?


Udgivet den  af Kristine Gazel

Savn


Jeg kjenner deg enda, her jeg ligger i senga mi og våkner til en ny morgen. Det kjennes, alt sammen; alle berøringer av forskjellig slag, klyping og knaing og våpen jeg ikke kunne beskytte meg mot. Ikke ville beskytte meg mot, heller, for den saks skyld. All hardhet og mykhet - i handling og i ord.
Jeg savner deg inni meg og utenpå, jeg. Overalt. Samtidig kjenner jeg deg overalt. Det er rart, det der – og kriblende deilig. Det er en brann mellom bena. En sånn liten ulmebrann, som går seg til litt gradvis og varer lenge. Sånn godt. Den jobber og er, og jeg er også. Sammen med deg, selv om jeg ikke har deg hos meg – akkurat nå.
Jeg savner deg, jeg - vet du det?

-maanestraale-

Et nytt år


lørdag den 5. december 2015

Et godt, meningsfylt og vakkert liv


“Det psykologiske aspektet ved livsstilen er definitivt det viktigste. Jeg trenger at det stilles krav til meg, at det forventes at jeg oppfører meg ordentlig og at jeg utfører mine plikter og følger regler som avtalt. Jeg trenger å føle at jeg lever innefor faste rammer og at jeg blir holdt mentalt på plass av den som elsker meg. Dette gir meg kjærlighet, trygghet og stabilitet. Derfor er disiplin viktig; at jeg ikke bare eksisterer, men at jeg faktisk må leve opp til noe og fordi jeg kjenner konsekvensene. 
Straff er det som skal få meg inn på rett spor om jeg beveger meg utenfor de fastsatte rammene; glemmer plikter, bryter avtaler eller oppfører meg ufint. Straff skal alltid stå i forhold til forseelsen og oppleves rettferdig. Mannen må også kunne irettesette verbalt for at det mentale skal være tilstede som for eksempel skamfølelse og en positiv redsel for ris. Kroppsspråk er også viktig for å formidle ønsket budskap.”
-rampetepike-
Udgivet den 

My sweet liquor...

My sweet liquor...


How sweet is my liqueur
and how salted…
a sublime mixture,
each piece of me I’ll for keep you,
to feel you forever and always,
like this,
loving me,
drinking my water,
my sweet liquor,
savouring me…
while I am living and dying
and enrapture myself,
and I am…
and I continue…
like this…
always in need of your fantasies,
while you're living in my flesh,
and I enjoy you so much
so I get goose bumps
How sweet is my liqueur
and how salted…
a sublime mixture,
each piece of me I’ll for keep you,
to feel you forever and always,
like this,
loving me,
drinking my water,
my sweet liquor,
savouring me…
while I am living and dying
and enrapture myself,
and I am…
and I continue…
like this…
and I come again to give you my liquor
and your fantasies drives me crazy
while you're living in my flesh,
my sweet liquor flows as much as yours does.


Lady Black Rose
Code: 1404110579729© 2015 Safe Creative
License: All rights reserved

Et dillerom med en dillemann.



Det var det meg og bestevenninnen min pleide å drømme om i de årene vi bodde sammen. Riktignok var ikke dillemannen med i drømmen i utgangspunktet, han dukket først opp etterhvert. Vi ønsket at vi hadde plass til et eget rom til alt "dillet" vårt. Dill, det er altså ting man liker å dille med, men som gjerne er litt kaotiske prosjekter det blir en del rot av og som er både lite hensiktsmessige å ha slengende omkring mens man ikke diller med dem, samtidig som det er lite hensiktsmessig å måtte rydde bort og frem alt dillet mellom hver gang man holder på med dem. Vi ønsket oss et rom hvor vi bare kunne komme og gå til disse dilleprosjektene våre, som kunne spare oss for dillet med både å stadig rigge opp og rigge ned.
Etterhvert kom vi frem til at vi også burde hatt en mann å dille med der også, bortsett fra at det ikke nødvendigvis var der vi hadde tenkt å dille med ham. Han skulle bare stues bort der, sammen med alt det andre dillet, når vi ikke dillet med ham. Når vi ville ha en mann å dille med, kunne han få komme ut. Det var nemlig alltid så mye annet dill med de der mennene, dill vi egentlig ikke var noe spesielt interessert i.
Etterhvert ble denne dillemannen mer og mer sentral i dillerom drømmen vår og jeg får selvsagt straks assosiasjoner til dette når jeg hører om alle slavefantasiene hvor de skal være i bur eller andre former for bondage regelmessig og over lengre tid, eller kanskje bare knele stille og ubemerket i et hjørne, når det ikke er bruk for dem. Gudameg så mye dill som skal til for å få noen til å bare holde kjeft og ikke være irriterende når man ikke har tid til dem, tenker jeg da, nei, da vil jeg heller ha en enkel dillemann som er enkel å stue vekk når det ikke passer.
Nå har jeg på en måte fått meg akkurat det, en skikkelig dillemann. Jeg har riktignok ikke noe dillerom å stue ham bort på, men det er nok likegreit, han hadde nok ganske kjapt og effektivt blitt klin kokkos -og sikkert veldig aggresiv, av å bli stengt inne på et rom uten noe å finne på. For ikke faen om han hadde fått dille med mitt dill. I stedet har han sitt eget hjem og sitt eget liv, sine egne storslagne prosjekter å dille med. En meget opptatt mann med andre ord. Men en mann som gjør alt han kan, ja, nærmest setter himmel og jord i bevegelse, for å være i stand til å stille opp til å dilles videre med når jeg har anledning. Det klaffer ganske greit.
Han er nemlig flink til å sette himmel og jord i bevegelse. Og det gjør ham ekstra gøy å dille med. Det blir i det hele tatt ganske mye dilling med dillemannen. Noe av det som er så gøy er at han er veldig flink til å opprettholde og jobbe videre med dilleprosjektet mitt utenom tiden vi er sammen, han mister ikke fokus, lar seg ikke avlede. På en eller annen måte har også hans storslagne prosjekter blitt mitt dillerom, som den delen av ham de også er, hvor jeg, uten at det en gang er behov for at jeg viser meg der, kan få dillet med mangt og meget av det som ellers interesserer meg å dille med, språk og kropp, lyd og visuelle fremstillinger, overbringelse av tanker og ideer. Jeg slipper til og med alt det kjedelige dillet rundt det, det tar han seg av som den juggernauten han er.
Snakker om å ha det som plommen i egget.



  • by Hyndla
  • torsdag, 03 desember 2015
  • onsdag den 2. december 2015

    Ærlighetens opplevelser!

    Ærlighetens opplevelser!


    har du fyr

    ikke én

    to damer

    spurte

    nachspiel

    silikon



    dram…


    kropper

    myke

    harde

    hender

    føtter

    fingre…

    meninger!!!

    husk livet!!!

    herlige følelser :-)

    ærligheten

    gir opplevelsene


    Udgivet den  by 

    Du

    Du

    “När natten faller på då längtar jag så,

    Men vad er det egentligen jag hoppas på,


    En öppen famn en värmande vind


    Någon at strecka kinden intill.


    Å jag lärde mig som barn at inget kommer lett.


    Den rätta kärleken kommer inte så lätt.


    Men når alt gör ont vad gör man då.


    Når man har funnit rätt men inte når fram ändå.


    Om du tog min hand så skulle jag ge dig alt.

    Alla mina drömmer och hela min hand

    Om du tog min hand så skulle jag vagga deg ömt

    Varje dag in till drömmarnas land

    Du har blicken åt mitt håll men något är i din väg

    Som får bägge till at frysa vi bygger upp en spärr

    Letar hela tiden efter var vi står

    Å jag tror at vi har ganska olika mål

    Om du tog min hand så skulle jag ge dig alt

    Alla mina drömmer och hela min hand

    Om du tog min hand så skulle jag vagga deg ömt

    Varje dag in till drömmarnas land

    Kanske vi har en värld mellan oss två som ingen annan kan rå på

    Å kanske vi en dag skal bli två ner kärleken har växt


    Kanske vi har en värld mellan oss två som ingen annan kan rå på


    När kärleken har växt enda upp till himmelen.”




    Lyckemix

    Women, You’re A Lot Like Whiskey

    Women, You’re A Lot Like Whiskey

    • When I have more than a taste, you make me a little light headed.
    • I say stupid shit when you’re around. Manly/adorable shit in my head.
    • I try new things when I’m with you. And vaguely remember them the next morning.
    • The size of container you come in is just a matter of personal taste. It doesn’t affect the contents.
    • With you, I’m suddenly way more attractive/interesting than I am in real life.
    • At the bar, every other motherfucker wants what I have. And wants a goddamn sip.
    • Age changes you. Usually for the better.

    You have boobies. Fuck… wait…

    • If I get pulled over by a cop and you’re in the front seat, wide open… There’ll be trouble.
    • (Phew. Recovery!)
    – rb5577

    tirsdag den 1. december 2015

    Valg...

    ...også rus...

    …”But You’re Married”

    …”But You’re Married”

    In the last month of trying to get back into the scene and attempting to find a new partner, I have heard the same comment over and over again by multiple people… “But you’re married.” At first, I didn’t take too much from this statement other than the typical repetitive questions that I’m asked when finding a new relationship while being poly. But after a while it started to feel like a slap to the face. Not because of the words in themselves, but the context they have been used in. For example…
    Me: “I get offers for hook ups and friends with benefits all the time, I don’t want either of those things. I want a relationship.”
    “But you’re married?”
    Me: “I don’t want to be a one night stand to anyone, it makes me feel awful about myself and the other person. I want something long-term.”
    “But you’re married?”
    Me: “I want a bond with someone, a friendship that leads to more. Dates, random kisses, dorky moments with inside jokes, and a safe place to be myself.”
    “But you’re married?”
    Me: “I want to be treated like a lady and respected as such.”
    “But you’re married?”
    Me: “I want boundaries and open communication in my relationships, not panic about who I’m being exposed to.”
    “But you’re married?”
    And my personal favorite…
    “Sorry I disappeared for a while but you’re married and I found someone who IS girlfriend material.”
    Fuck yes I’m married, and IT’S AWESOME! It’s not awesome every second of every day but I wouldn’t trade it for ANYTHING! I have probably the greatest husband on the face of this earth and he treats me like an absolute Princess. We are not poly because our marriage is in the toilet or because we aren’t happy with each other. Our sex life is what people write books and movies about, trust me when I say there’s nothing lacking. WE are poly because we both have love for more than one person. WE are poly because we both want to experience as much as life has to offer. WE are poly because we both find value in it and WE both get something special out of it.
    But I’m gonna have to go with a great big FUCK YOU if you say you’re into poly and you are perfectly ok with trying to get under my skirt but then decide because I’m married that I don’t deserve to be treated like a human being with feelings. Because, to be honest, that’s exactly what it felt like each time I heard this.
    I know for a fact poly isn’t for everyone and there is absolutely NOTHING wrong with that! There’s also nothing wrong with not knowing very much about poly or being unsure how things “work.” I am always more than happy to share what knowledge I have gained about it and realize that even after being in an open marriage for almost three years, I still have more to learn.
    But…
    Being a poly married woman does not translate that I am fuck doll who you get to use, abuse, and throw away at your convenience. It does not translate that I will be a part of your infidelity. It does not translate that I deserve to have my body exposed to half of our local community because you want to fuck as many people as you can and argue it’s ok because you’re not cheating or hurting anyone because…wait for it…”You’re married.”
    I am a person. With a heart, an incredibly big one. I have feelings and feel pain just like I did before I got married. The only difference is now I have someone who tells me I deserve only the best people in my life and has shown me what being truly loved feels like. So feel free to blame him for my refusal to settle for anything less…even if I am married.
    – RowenGentry

    lørdag den 28. november 2015

    Magic Penny



    Love is something if you give it away,
    Give it away, give it away.
    Love is something if you give it away,
    You end up having more.

    It's just like a magic penny,
    Hold it tight and you won't have any.
    Lend it, spend it, and you'll have so many
    They'll roll all over the floor.



    Magic Penny from Malvina Reynolds`song - 1948. 

    Din Tøs i regnet

    Hun flørter med de grå skyene

    Den triste himmelen faller for henne

    Deres melankolske elskov


    kler henne naken i regnet


    lossius-2006

    lørdag den 21. november 2015

    Ræk højt




    Ræk højt, for stjernerne ligger gemt i dig.
    Drøm dybt, for hver drøm går forud for målet.


    Kvinden

    All Things Lesbian: Top 20 Gorgeous Women 2015

    All Things Lesbian: Top 20 Gorgeous Women 2015: by Lauren W So way back on September 1st, lesbian favourite AfterEllen.com posted their Hot 100 Women as chosen by the readers. However...

    onsdag den 18. november 2015

    The dream zone: A solo show

    The dream zone: A solo show: I love when you're watching me  when I touch myself. My wandering hands, my soft little moans. My hips twitching, my wet finger...

    tirsdag den 3. november 2015

    ‘A few Words on the Soul’

    We have a soul at times.
    No one’s got it non-stop,
    for keeps.
    Day after day,
    year after year
    may pass without it.
    Sometimes
    it will settle for awhile
    only in childhood’s fears and raptures.
    Sometimes only in astonishment
    that we are old.
    It rarely lends a hand
    in uphill tasks,
    like moving furniture,
    or lifting luggage,
    or going miles in shoes that pinch.
    It usually steps out
    whenever meat needs chopping
    or forms have to be filled.
    For every thousand conversations
    it participates in one,
    if even that,
    since it prefers silence.
    Just when our body goes from ache to pain,
    it slips off-duty.
    It’s picky:
    it doesn’t like seeing us in crowds,
    our hustling for a dubious advantage
    and creaky machinations make it sick.
    Joy and sorrow
    aren’t two different feelings for it.
    It attends us
    only when the two are joined.
    We can count on it
    when we’re sure of nothing
    and curious about everything.
    Among the material objects
    it favors clocks with pendulums
    and mirrors, which keep on working
    even when no one is looking.
    It won’t say where it comes from
    or when it’s taking off again,
    though it’s clearly expecting such questions.
    We need it
    but apparently
    it needs us
    for some reason too.

    Wislawa Szymborska, the Polish poet
    (Translated from the Polish by Stanislaw Baranczak and Clare Cavanagh)

    mandag den 2. november 2015

    No words

    There are no words to express the abyss between isolation and having one ally. It may be conceded to the mathematician that four is twice two. But two is not twice one; two is two thousand times one.
    G.K. Chesterton

    fredag den 30. oktober 2015

    Darkest Angel

    A dark angel landed
    Right here by my side
    I didn't see you coming
    And I didn't ask you why

    You've been moving into
    My body and my soul
    Not that I asked you to
    But hey, that's how it goes...

    Uh, you're my darkest angel
    You give me pleasure and pain
    Uh, how you blow my mind now
    Just wanna feel you and go insane...

    Take me to places where
    I've never been before
    Before... I'll be coming back for more...
    You're my darkest angel...
    I'm mad about this angel
    Who lives in my blood
    Makes me wanna do the stuff
    I've been dreaming of...

    I'm at your command
    Always reaching for your hand
    Cause you are the Master of this game
    Love on demand

    Uh, you're my darkest angel
    You bring me pleasure and pain
    Uh, how you blow my mind now
    Just wanna feel you and go insane...

    Take me to places where
    I've never been before
    Before... and I'm begging you for more....
    I'll be your servant
    I'll be just anyone you crave
    And I'll be your slave
    I am, I'm addicted
    I can't resist your sweetest pain
    Hear me cry out your name ...

    Uh, you're my darkest angel
    You bing me pleasure and pain
    Uh, how you blow my mind now
    Just wanna feel you and go insane...

    Take me to places where
    I've never been before
    Before... And I'm begging you for more....

    "Play with me..."

    Susanne Overgaard



    Mange tak til Susanne Overgaard for stille sin musik og sang til rådighed for os.
    Susanne skriver: "Nogle gange tager ting pludselig en helt anden drejning, end man havde forventet, de ville. Man møder mennesker, som ændrer ved ens opfattelse af tingene, og derfra er intet mere, som de har været. Man har fået udvidet sin horisont, og der er pludselig flere tangenter at spille på. Det har jeg skrevet en sang om... Om at blive forført af en følelse, som rummer både glæde og smerte. Sangen er til alle men er først og fremmest til dem, som også kan relatere sig til denne form for erotik".
    Derfor har vi fået lov at lave disse specielle sider, hvor sangen kan høres og downloades.
    Nyd nu den skønne sang og tekst, medens du ser de smukke billeder.


    http://klub-suk.dk/stpf/index.html

    onsdag den 28. oktober 2015

    At tage sin straf


    At tage sin straf

    Dictes.dk
    Tøsen sad på kontoret ikke iført andet end sit nye neglige og trusser, drak Lambrusko og skrev videre på en historie som vi skrev på i fællesskab, imens hun skrev gjorde jeg stuen klar til hendes afstraffelse. Måske jeg skal gå tilbage til starten så alle kan følge med. Det hele startede med jeg var ude og rejse, og hun ikke kunne nå at sende mig en historie som aftalt, jeg truede hende så med at voldsbolde hende med en kæmpe dildo jeg havde set på en udstilling, ” det skal da ikke afholde mig fra at tage 21,5 cm i diameter hvis set er straffen. Bare tanken. UUHHAA. ” var hendes flabede svar. Jeg tror ikke hun havde fornemmelse af hvad størrelsen egentlig var, men det skulle hun snart finde ud af.
    Da ungen var blevet puttet, var tøsen blevet jaget i bad, med besked på at iføre sig sit nye dress når hun var færdig og gå på kontoret til jeg hentede hende, på kontoret lå en forklaring på hvad der skulle ske på computeren, og der stop en flaske isafkølet Lambrusko og et glas.
    Mens vi skrev sammen, klargjorde jeg som sagt stuen, hele rummet var udelukkende oplyst af levende lys og legetøjet lagt klar på strategiske steder, dækket af håndklæder så hun ikke kunne se hvad der var lagt frem. Spillet var klar til at begynde.
    Jeg tog et sæt manchetter og ansigtsmasken og gik ind til hende på kontoret, Lambruskoen var næsten tømt og hun sad og skrev da jeg trådte ind af døren, ” er du klar ? ” spurgte jeg, hun drejede sig på kontor stolen og jeg lod mig falde på knæ foran hende, gav hende maske og manchetter med besked op at tage det på, trak hendes trusser til side og begyndte at slikke hendes allerede våde revne. Så snart hendes åndedræt tog så meget til at hun på det nærmeste begyndte at stønne, stoppede jeg, rejste mig og låste hendes håndledsmanchetter sammen med en karabinhage og førte hende ind i stuen, ca. midt i stuen stoppede jeg tog negligeet af hende og fast gjorde karabinen til et reb der hang ned fra loft og hejsede hendes arme op over hendes hoved.
    Så stillede jeg mig helt tæt op af hende greb fast om hendes bryster og hviskede i hendes øre, ” først varmer jeg dine baller og resten af dig med pisk og hænder også skal du ned og sidde på den store nye ” hun stønnede svagt, om det var mit temmelige faste greb om hendes bryster, eller tanken om hvad der skulle ske der udløste det ved jeg ikke. Jeg trådte et skridt væk, rakte ud og greb den ni halede og lod den suse ned over hendes kødfulde baller, 20 slag fik hun og ballerne begyndte at antage en pæn lyserød farve, uden advarsel skiftede jeg mål og nu var det brysterne der stod for tur, dette fik hende til at stå noget uroligt, ” Stå stille ” beordrede jeg, det hjalp ikke så jeg rakte ud efter ridepisken som hun fik et rap over ballerne med ” Stå stille sagde jeg, eller det bliver værst for dig selv ” Det hjalp, og jeg genoptog arbejdet på hendes bryster, da de havde samme lyserøde farve som ballerne løsnede jeg hendes hænder, førte hende hen til sofaen og bøjede hende ind over sofaryggen og fastgjorde hendes sammen lænkede hænder til et reb der lå parat, hun stod nu foroverbøjet med de fyldige baller lige op i vejret, og hendes revne poppede ud som en lystig våd sommerfugl, jeg lod min flade hånd falde på hendes baller, fordelte slagene ligeligt på begge baller og øgede langsomt styrken af slagene, stuen genlød af klaskene på hendes efterhånden knald røde røv. Jeg stoppede og lod hånden glide forsigtigt ned over ballerne, til hendes sejlende våde læber, kælede lidt for dem inden hånden fortsatte ned til hendes klitoris der efterhånden var på størrelse med et velvoksen kirsebær, så snart jeg berørte den begyndte hun at stønne som et damplokomotiv, jeg kælede lidt inden jeg stoppede. Nu gav jeg hende et bælte om livet, rakte ud efter hendes lilla ynglings dildo som jeg uden varsel bankede op mellem de blod fyldte skamlæber og begyndte at voldskneppe hende med den, der gik ikke ret lang tid før hun kom. Jeg benyttede chancen mens hun fik luft til at binde en læder rem, der sad fast i bunden af dildoen, fast på forsiden af bæltet, så gik jeg rundt om sofaen, og slog hende let på kinden med min pik, hun åbnede straks munden og sugede mig ind, helt i bund, jeg greb den anden ende af læder remmen med den ene hånd og ved at trække i den kunne jeg bevæge dildoen ud og ind af hendes underliv, samtidig lod jeg den ni halede regne ned over hendes ryg og røv, hun blev nu kneppet i begge ender, min pik i munden, og dildoen i fissen, det var mere end hun kunne klare og hun kom for anden gang. Nu gik den ikke længere jeg ville have fisse, jeg sprang på det nærmeste over bag hende og bankede min stive opsvulmede pik ind mellem hendes blodfyldte skamlæber, med et fast greb om hendes hofter begyndte jeg at banke pikken ud og ind af hendes kogende fisse, fornemmelsen var fantastisk, hendes brændende baller mod min lænd, og hendes fisse der var så over ophedet at jeg næsten var bange for at få brandsår på pikken, ” så tag dog ordentlig ved ” var de sidste forståelige ord der kom ud af hendes mund inden alt gik over i en rallen og hendes krop gennemrystedes af en kæmpe orgasme. Jeg var helt klar over at hun skulle udvides noget mere, skulle jeg gøre mig noget håb om at se hende nappe den store ny, så jeg trak mig ud, bandt den lilla dildo fast på undersiden af min pik og trængte op i hende igen, jeg begyndte at kneppe hende igen denne gang i lange seje stød, da jeg kunne mærke at hun havde vænnet sig til størrelsen spurgte jeg ” Vil du selv, eller skal jeg ” tøsen der ikke havde den fjerneste anelse om hvad det var jeg spurgte om svarede ” Vil selv ”
    Jeg trak mig ud, løsnede hendes hænder og førte hende over til sofabordet, her hjalp jeg hende op og sidde på sine underben, løftede hende og anbragte den sorte stående under hende og med spidsen mod hendes opsvulmede kønsdele og sagde, ” Lad mig så se om du kan nappe 21.5 cm. eller om det bare var snak med dig” Hun lod langsomt kroppen synke ned over den, de første par cm. gik nemt nok, men så blev den tykkere, og det gik ikke så let mere, men det virkede som om tøsen havde bestemt sig for at op skulle den koste hvad det koste ville, hun kæmpede, vred sig og gryntede i en rus af sanseløs liderlighed, og pludselig smutte hun helt ned over den, hold da kæft for et syn, hendes fedtede skamlæber sad stramt udspændte omkring kæmpen, og hun kunne ikke bevæge sig en millimeter uden de blev krænget med ind og ud, aldrig i mit liv har jeg set noget så udspilet, og synet tændte mig så vildt at jeg måtte have pikken i hendes mund igen, hun sad og rokkede lige så stille på kæmpen indtil hun havde vænnet sig til fornemmelsen af at være fyldt totalt ud, så begyndte hun at bevæge sig op og ned først langsomt men efterhånden som liderligheden overtog blev hendes bevægelser voldsommere og voldsommere, indtil hun til sidst tumlede rundt helt ude af kontrol, jeg måtte opgive at holde pikken i munden på hende så ukontrolleret bevægede hun sig, jeg stod og betragtede det liderlige syn med min bankende pik i hånden, så slog det mig, kunne hun tage kæmpen så kunne hun garanteret også tage min hånd, for at føre det projekt ud i livet skulle jeg have hende ind på sengen, jeg lagde hænderne på hendes skuldre og stoppede forsigtigt hendes vilde bevægelser, jeg pressede hende så langt ned over kæmpen som jeg kunne, inden jeg bandt en ny læder snor fast i bæltet bag på, rundt om dildoen og op til bæltet foran, nu kunne jeg rejse hende op uden den faldt ud, hun fik besked på at ligge sig ind på sengen, synet af hende gående foran mig med kæmpen oppe i sig var lige ved at få mig til at komme.
    Inde på sengen fik jeg tøsen ned på maven med dynen mellem benene, så løsnede jeg dildoen og trak den ud af hende, hendes fisse gav kun modvilligt slip på den og da den smuttede helt ud var det med et højlydt svup. Jeg overvejede kortvarigt om det blev nødvendigt med glidecremen til det forestående projekt, men som hun dryppede af liderlighed besluttede jeg at det ikke var nødvendigt, jeg stak uden problem de første 3 fingre op i hende, og efter lidt arbejde forsvandt hele min knyttede næve op i hendes indre, jeg bevægede forsigtigt min hånd frem og tilbage, samtidig med jeg åbnede og lukkede min knyttede hånd, det satte tøsen fuldstændig i ekstase, hendes underliv begyndte at leve sit eget liv og hun kom i en orgasme jeg aldrig har oplevet magen til, hun skreg som et såret dyr, hendes fisse krampede så jeg næsten ikke kunne holde hånden inde i hende, og varm klar væske sprøjtede ud over mit håndled, jeg forholdt mig fuldstændig i ro indtil hun var landet igen, så trak jeg med forsigtighed hånden ud af hendes totalt voldskneppede underliv, rullede hende over på siden og trængte med min pik op i hendes opsvulmede og følsomme kønsdele, hun begyndte selv at bevæge sig lige så stille og vi lå bare i ske og kneppede forsigtigt jeg var så højt oppe at køre af uforløst liderlighed at jeg kom næsten øjeblikkelig, og med et tyrebrøl sprøjtede jeg mine varme salte safter op i hende.
    Nu går jeg bare og venter på chancen til at straffe hende igen, og kender jeg hende rigtigt så kommer den nok før jeg venter det

    Erotik 1 - Uden titel


    De ligger i den halvdunkle stue
    forsigtigt nusser han hende i håret
    han spør om hun ligger godt
    og han kan se at hun nikker
    rykker sit hoved lidt nærmere hendes
    snuser til hendes hår
    snuser til hendes hals
    hun lader sine læber mødes med hans
    deres tunger smyger sig kælent rundt
    omfavner hinanden
    deres kroppe 
    leger den samme drilske leg
    langsomt ganske langsomt 
    nærmer de sig hinanden
    stadig forsigtigt
    og med en vis ømhed
    Hun kæler for ham
    leger med ham
    han ånder tungt ud i det nattemørke rum
    men lidt for lidt 
    bliver hans vejrtrækning tungere endnu
    hun er osse gange berørt af situationen
    og lader sig helt rive med
    lader sig blot flyder med det erotiske strøm
    der glider roligt ud i natten
    De bytter kælent plads
    og hun står nu for den samme tur
    som hun har givet ham
    han starter med et lille kys
    på hendes blide sommerfugl
    kærtegner roligt hendes former
    lader tungen gå på vandring
    på hendes smukt udformede krop
    glider atter ned til hendes sommerfugl
    hun gisper sagte da han bevæger sig indad
    hun nyder det i fulde drag

    kæler
    kysser krammer
    kæler kysser krammer
    kæler
    kysser krammer
    kæler kysser krammer

    Blid lidenskab bliver levet ud i mørket
    en symetrisk vals
    bliver til en asymetrisk tango
    de er fuldstændig forblædendet af liderlighed
    de stønner
    hun giver et lille skrig 
    da han baner sig vej op i hendes sommerfugl
    hurtigt danser de symetrisk tango
    De når et punkt hvor det er umuligt
    at sige om der er en eller to personer
    de bevæger sig parallelt
    de stønner tungt i kor
    det er erotikkens musik
    der spiller på alle tangenter
    højdepunktet er nået
    de er som en person
    de kigger intenst på hinanden
    smilende og grædende på én gang

    De ligger nu atter med ansigterne tæt sammen

    Christina Sørensen (Serenity)

    Erotik 2 - 04.47


    Hun vågner
    kan ikke sove
    kigger på endevæggen overfor
    04.47
    tænker lidt
    blunder en anelse uden egentlig at sove
    hun drejer hovedet lidt og får øje på ham
    ham som ligger ved hendes side
    hun nusser ham blidt på maven 
    stille men beslutsomt sætter hun sig op i sengen
    kigger en stund på den sovende engel
    han er virkelig god mod hende
    hun føler at han må og skal ha en belønning
    forsigtigt tager hun et fast greb i hans penis
    prøver at køre lidt op og ned
    hører ham sukke i søvne
    så synes hun at mund og hånd skal kombineres
    hun kæler og kysser med hans lille ædle ven
    alt i mens hun erindrer
    hvordan han forkælede hende igår
    en utopi af glæde smerte og lyst 
    farer hektisk rundt
    i hendes rundt formede kvindekrop
    hun er smuk at se på
    kæler lystent for sig selv 
    mens hun sultent smager på hans penis
    og hendes lille spinkle hånd
    aer og nusser ham på pungen
    nu er det næsten for meget for hende
    hun kan ikke styre det længere
    af bare liderlighed vil hun op og ride
    overskrævs sætter hun sig
    og mærker ham glide ind
    så let som ingenting
    hun lukker øjnene
    og kører lidt frem og tilbage
    mens hun liderligt lader hænderne 
    vandre over sine tunge bryster
    hun kigger ned på ham
    nu ser hun at han har åbne øjne
    og han kigger tilbage på hende
    med et frækt smil på læben
    de lukker atter øjnede og bare nyder
    nyder hvordan det hele svimler af lyst
    de to kroppe nyder
    nyder
    hun læner sig kælent ned mod ham
    og han omfavner hende
    hvilken skøn duft der er 
    af liderlighed kærlighed ømhed
    de ligger der længe og bare følges ad
    i et dejligt roligt tempo
    med et forenes de
    det er et vidunderligt øjeblik
    da de begge begynder at ånde tungt
    han åbner nu sine øjner
    han kan li hvad han ser
    det er hendes øjne
    halvt lukkede
    idet han kigger
    sker det
    nu kan de ikke komme længere ud
    turen er slut
    men hvilken slutning!
    orgasmen baner sig vej ud
    ud af deres kroppe
    de forenes i hans intense stønnen
    og hendes små stille lyde
    små skrig undslipper hendes smukke læber
    hun folder sig sammen og ligger blot
    tappet for energi
    han er tilfreds og 
    har nu fået sin belønning synes hun
    hun er osse meget tilfreds
    et hurtigt lille kys mellem to par læber
    hun kryber ned på madradsen igen 
    og ligger tæt på ham
    han holder om hende
    sådan falder de i søvn

    Christina Sørensen (Serenity)