Du er hos mig nu
Af Steven Wensley

Du er hos mig nu
Fjernt fra alt støj
I mellem bøgetræerne
Ved søen hvor vi elskede

I skyggen på dit patchwork
Tæppe, fandt vi brændpunkter
Af sollys imellem træernes kroner
I brølende stilhed

Du viskede i mit øre
"hvem kan sove i Berlin"..
Jeg inhalerer dine kærligheds
Feromoner og nikker samtykkende

Du kysser min glans og jeg mærker
Harpiks på finger toppene
Bladene leger tagfat mens din mund
Forsynder sig på mit skaft

Jeg knuger tæppet og tigger dig om
At fortsætte dit korstog med alle midler
Mens jeg fortrænger en allerhelvedes masse
smerte

Forrykt som en anakronisme
Dræner du min hemmelige sø
"anarki" er den eneste vej ud af sumpen
Tænker jeg, lige før dæmningen brister