Om mig

Mit billede
Oslo, Norway
Nysgjerrig. Autodidakt. Frilanser. Musiker. Skribent. Meningsfull. Byråkrat. Meg selv, på de fleste plan, med stor nysgjerrighet for livet utenfor det såkalte normale. Tilhenger av det rettferdige og samarbeid på tvers av alt. Leser og skriver der jeg har lyst. Fetisjist, hedonist, eksibisjonist, og biseksuell. Pround to be a member of FRI/LLH, Sex&Politikk, SMil Norge og Oslo BDSM! ⊙ Oslo C · steneanker@gmail.com steneanker.wordpress.com

søndag den 13. december 2015

Frygt




Frygt


tunnel
Frygt er sådan en mærkelig følelse. Den kan virke totalt lammende, og give os tunnelsyn, så selve den måde vi opfatter virkeligheden på snævres ind, så vi ser forhindringer istedet for muligheder.
Frygt er en svær følelse at have med at gøre, fordi den kan være ude af proportioner med det som vi er bange for. Den mindste ting kan skabe stor frygt, den største ting kan skabe lille eller ingen frygt – selvom der måske netop er grund til at være bange. Dét er benægtelse.
Frygt kan være god, hvis den lærer os at være bange, når der er grund til det. Det er der fortalt eventyr om i århundreder.
***
For cirka en uge siden vågnede jeg en morgen med en dyb følelse af frygt for fremtiden i forhold til økonomien og min boligsituation, men efter at have givet mig tid til at føle den, istedet for at distrahere mig selv fra den, gik det op for mig, at den bedste måde at overkomme den er ved at handle, at gøre noget, bare den mindste ting, ét lille skridt ad gangen.
At starte et sted.
Det er underligt som beslutninger skal have plads til at lande. Forandringer tager tid.
Allerede for et godt stykke tid  siden vidste jeg at jeg på et tidspunkt ville flytte fra min lejlighed og bytte til noget mindre. Men beslutningen har skulle synke helt ind i mit sind, og jeg skulle vænne mig til tanken.
Det har taget et halvt år.
Men da jeg var stået ud af min seng, tog jeg et første lille skridt i retning af at gøre noget ved det. Ikke nødvendigvis fordi at det får mig til at føle mindre frygt, men på grund af frygten. Det kan godt være at den er der, men den vil ikke lamme mig.
Mod kan være en lille ting, men mod er ikke ikke at være bange, men at se sin frygt i øjnene – og handle uanset.
Nu er jeg kommet til det punkt hvor jeg kan handle og begynde at søge efter et nyt sted at bo.
***
Hvad frygter du og hvad afholder det dig fra at gøre? Hvad tvinger den til? Hvad motiverer den dig til?


Udgivet den  af Kristine Gazel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar