Minder
Af Percival Fortescue

ventet, uventet
som brostensklaprende gadedrengetræsko
larmende ubehagelighed
fra fortiden
fra i går
uventet, ventet
som erindringsfisk
fine, glidende og brydende
blanke, hurtige
fra i går,
og snart i dag
og i morgen
springer de frem
ubevidst, bevidst
trænger de sig på
ventende, afventende
fra uundgåelighedens mørkekammer
fra en tid
som ikke glemmes
eller ikke huskes
fra den gang hvor alting var.........